Departementet har en aftale med Harmonia Natura I/S om massageordning. Du kan få massage om mandagen, hvor en massør kommer og tager sig af vores ømme kontormuskler og andre skavanker. Der er indrettet massagelokale i Holbergsgade 6, lokale S. 71
Sådan booker du tid
- Du skal booke din massage i din egen Outlook-kalender og indkalde massagekalender: DEP Massage Booking.
- Skriv dit fulde navn og arbejdstelefonnummer i aftalen, når du booker en tid.
- Hvis du bliver forhindret, skal du sende en mail senest en halv time før start, så tiden kan slettes
- Du SKAL bruge den tid du har stående inden du booker en ny.
Sted
Massagen foregår i Holbergsgade 6, lokale S.71. Er døren lukket, betyder det, at en session er i gang.
Aflysning af tid
Bliver du forhindret, skal du give besked senest en halv time før til massagebooking@sum.dk
Betaling og tidsregistrering
Der er en egenbetaling på kr. 80, som du skal betale via mobilepay direkte til massøren (Departementet yder derudover et tilskud til ordningen). Hvis du afmelder for sent, eller slet ikke dukker op, SKAL du stadig betale kr. 80 som skal overføres til 44 87 97 med oplyst navn og efternavn. Hvis IKKE pengene overføres, bliver der lavet en regning.
Når du benytter dig af massageordningen, er det "privat tid". Det vil sige, at du ikke kan registrere din massagetid som arbejdstid.
Massagetid bookes i din MTime som privat tid.
Om massøren
Vores faste massør hedder Eva Kazal. Hvis hun er forhindret i at komme, finder hendes firma Harmonia Natura I/S som regel en afløser.
Behandlingen
Der er afsat ½ time brutto (altså inkl. omklædning mv.) til en behandling, og der kan vælges mellem klassisk massage eller fodmassage/ansigtsmassage. Der behandles på skuldre, nakke, ryg, lænd og arme men ben/fødder og ansigt.
Massøren fokuserer gerne på dagens problemområde efter ønske fra dig. Massagen er som udgangspunkt en klassisk massage, hvor der veksles mellem forskellige greb, tryk og tempo. Du kan til enhver tid selv udtrykke ønske om at regulere tryk og tempo.
Harmonia Natura laver ikke journaler eller diagnoser eller kommenterer på andre behandlingsformer som du evt. måtte konsultere uden for arbejdspladsen, og behandleren indleder ikke samtaler.
Der dækkes op med papirlagner og hovedstøtteservietter. Du tørres af med servietter efter behandling. Der bruges en ikke fedtende olie.
Ergoterapeut
Har du behov for ergonomisk rådgivning, er du meget velkommen til at henvende dig til Pernille Seaton, pse@sum.dk. Der kan dog være ventetid, da vi forsøger at samle flere personer sammen for at mindske udgiften til den ergonomiske konsulent.
