Du kan lukke dig ind med dit adgangskort alle dage via personaleindgangen på Tordenskjoldsgade eller porten på Tordenskjoldsgade. Indgangene er døgnåbne. Ministerporten på Holbergsgade kan også benyttes ved brug af adgangskort.
Gæster skal benytte hovedindgangen på Holbergsgade 6. Receptionen ved hovedindgangen er bemandet og åben mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-15.30. Du får besked fra receptionen, når din gæst har meldt sin ankomst.
Hovedindgangen kan ikke benyttes uden for åbningstiden.
Det er vigtigt, at du altid har dit adgangskort på dig, når du skal ind i, ud af og rundt i bygningen.
Hver dag kl. 20 er der vagtrunde, hvor en sikkerhedsvagt går rundt i hele bygningen og tjekker, at alt er, som det skal være. Hvis du møder vagten, kan du blive spurgt om at vise dit adgangskort.
Adgangskort og gæstekort
Dit medarbejderkort er også dit adgangskort til huset. Scan kortet på kortlæseren, tryk kode og afslut med #. Kortet skal bæres synligt, når du færdes i bygningerne. Hvis du har glemt dit kort, kan du få udleveret et gæstekort hos receptionen efter forudgående aftale med en kollega.
Nye medarbejdere får udleveret kortet i receptionen.
Pas godt på dit kort, og lån det ikke ud til andre!
Hvis du skulle være uheldig at miste dit adgangskort, skal du give receptionen besked.
Får du gæster, som skal bruge et kort, bliver det udleveret i receptionen.
Handicap-adgang
Holbergsgade 6 har ikke en egentlig handicapindgang, men der kan gives adgang via elevatoren i gården, som du får adgang til via ministerporten. Receptionen skal informeres Tlf. 24 77 95 87 på forhånd, så de kan sikre adgang og åbne porten.
