Personaleforeningen står for sociale arrangementer i departementet, bl.a. de årlige sommer- og julefester, DHL-stafet og fredagsbarer. Det koster 30 kr. om måneden at være med, og medlemskabet giver dig adgang til alle Personaleforeningens arrangementer og rabat på sommer- og julefester.
Bliv medlem
Du melder dig ind i personaleforeningen ved at underskrive og indsende indmeldelsesblanketten til Koncernløn (koncernloen@sst.dk). Underskriften skal være fysisk (blanketten scannes og sendes som vedhæftet fil) eller vha. digital signatur. Kontingentet på 30 kr. trækkes direkte over lønnen og vil fremgå af din lønseddel.
Bestyrelsen
I Personaleforeningens bestyrelse holder vi jævnligt møder, hvor vi arrangerer de kommende sociale begivenheder i departementet. Vil du høre mere om Personaleforeningen, skal du endelig tage fat i bestyrelsen, som består af:
- Forpersonerne: Sarah Michelle Bensley og Søren Herskind Mortensen,
- Kasserer: Pernille Maria Hansen,
- Bestyrelsesmedlemmer: .
Generalforsamlinger
Personaleforeningens bestyrelse afholder som udgangspunkt ordinær generalforsamling en gang årligt. Hertil kommer ekstraordinære generalforsamlinger, hvis der skal træffes helt særlige - typisk omkostningstunge - eller principielle beslutninger, eller hvis der sker ministerieomlægninger, som har betydning for vores ministerium.
Arrangementer
Personaleforeningens festudvalg planlægger forskellige arrangementer i løbet af året, herunder ministeriets sommerfest og julefrokost, men også løbende fredagsbarer og enkeltstående begivenheder. Nedenfor findes et årshjul over de større arrangementer samt en oversigt over årets fredagsbarer.
Gemmer der sig en lille event manager i maven på dig, og er du ivrig efter at give en hånd med til ministeriets sociale fællesskab, kan du kontakte personaleforeningens bestyrelse for at blive en del af festudvalget. Bestyrelsen kvitterer årligt med en festudvalgsmiddag for festudvalgets anstrengelser.
Større arrangementer
- Marts: Tour de Chambre
- Maj/juni: Festudvalgsmiddag
- Juni: Sommerfest
- August: DHL
- Oktober: Tværbar
- December: Julefrokost
Fredagsbarer
Fredagsbarer afholdes som udgangspunkt hver den 2. fredag i måneden i SHG 12, 6. sal, østfløjen, mødelokale 7141 og 7147. Se datoerne i kalenderen.
Det er personaleforeningens fredagsbarudvalg, der sørger for at afholde fredagsbarerne. Der afholdes ikke fredagsbar i juli grundet sommerferie.
