Kære alle
Så er det i aften, at danseskoene skal findes frem, når årets sommerfest løber af stablen.
Vi starter med velkomstdrink i DGI-byen kl. 18.
Kl. 18.30 går vi til bords, og der vil i løbet af aftenen blive serveret 3 vegetariske retter (det var det, økonomien rakte til 😊).
Under middagen vil der være øl/vin/sodavand/alkoholfri øl ad libitum.
Undervejs vil både Svend og ministeren sige et par ord – til gengæld er Lars Grunnet i denne omgang sluppet for at arrangere chef-underholdning.
Senere på aftenen vil vores DJ’s åbne dansegulvet (tag godt imod dem!), og kl. 22 overgår vi til betalingsbar.
Vi glæder os til at se jer til en festlig aften!
Sommerhilsener
Personaleforeningen
