Far/medmor

Som hovedregel er orloven sammensat på følgende måde for fædre og medmødre ansat i staten:

Forældreorlov

Medforældrer har ret til to ugers fravær med løn i forbindelse med fødslen. Disse to uger er øremærket orlov.

Forældreorlov med løn

Far eller medmor har ret til 7-13 ugers fravær med løn, afhængig af, hvordan forældrene fordeler de seks orlovsuger med løn, der er til fri fordeling. Der er øremærket 9 uger med dagpenge.

Forældreorlov uden løn men med pension

Far eller medmor har derudover ret til 19-25 ugers fravær uden løn men med pension.

Overdragelse af orlovsuger 

Far kan overdrage op til 13 ugers fravær med dagpenge fra forældreorlovsperioden til mor. Ved overførsel af orlov med tilknyttet lønret, medfølger denne ret ikke. Far kan få overdraget yderligere ret til fravær med dagpenge fra mor.

Udbetaling af fuld løn forudsætter som udgangspunkt, at arbejdsgiver kan få dagpengerefusion. Hvis du har spørgsmål til barsel, kan du kontakte Statens administration telefonisk man-fre i tidsrummet 10.00-12.00.

Flerlingefødsel

I tilfælde af en flerlingefødsel, gælder der yderligere regler for antallet af orlovsuger. Læs mere om det under Forældreorlov og i dokumentet om børn og barsel.

Informer din leder

Du skal snarest muligt, og senest 4 uger før du skal holde den forventede fædreorlov, informere din leder og Statens Administration skriftligt om afholdelse af orloven. Benyt anmeldelseblaketten i højremenuen når du skal informere Statens Administration.

  1. Orienter din leder

    Du skal orientere din leder og fremsende kopi af fødselsattesten til Statens Administration, når dit barn er blevet født. Du kan rekvirere fødselsattesten ved at kontakte kirkekontoret i dit bopælssogn.

  2. Giv skriftlig besked om fædreorlov

    Du skal give skriftlig besked om din afholdelse af 2 ugers fædreorlov med de nøjagtige datoer til din leder og til Statens Administration.

  3. Afvent bekræftelse på fædreorlov

    Når fødselsattest og din plan for fædreorlov modtages, tildeles du omsorgsdage og Statens Administration sender bekræftelse på din afholdelse af fædreorlov. Bekræftelsen fra Statens Administration vil også indeholde den information du har brug for og er vedlagt skemaer og vejledning, du skal udfylde efter fødslen med henblik på planlægning af forældreorlov mm. Din leder får en kopi af bekræftelsen.

  4. Indsend plan for forældreorlov

    Du skal senest seks uger efter barnets fødselsdag have indsendt din underskrevne plan for forældreorlov mm. til Statens Administration. Det er en god ide at være i kontakt med din leder herom.

  5. Afvent bekræftelse på forældreorlov

    Når du har sendt din plan for forældreorlov mm., fremsender Statens Administration bekræftelse på din plan. Din leder får en kopi af bekræftelsen.