Sociale forældre

LGBT+ familier har fra den 1. december 2023 mulighed for, at de to retlige forældre til børn født den 1. januar 2024 eller senere kan dele en del af orloven med op til to sociale forældre. Det gælder de orlovsuger, som ikke er øremærkede, og som derfor kan overdrages.

Det vil sige, at orlovsmodellen giver mulighed for, at man kan fordele de orlovsuger, der kan overdrages, mellem op til fire forældre.

Sociale forældre er:

  • Den retlige forælders ægtefælle eller samlever som ikke er barnets forælder og som er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet
  • Den retlige forælders samlevende, som har levet i et ægteskabslignende forhold med en forælder i mindst to år
  • En kendt donor med en forældrelignende relation til barnet
  • Den kendte donors ægtefælle eller samlevende med en forældrelignende relation til barnet

En social forælder kan kun få orlov, hvis en retlig forælder ønsker at overdrage nogle af eller alle sine ikke-øremærkede orlovsuger.