Sorgorlov

Hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fylder 18 år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fylder 18 år.

Ønsker du at benytte din ret til sorgorlov, skal du uden ugrundet ophold underrette din leder om fraværet, herunder fraværets længde. Ifølge barselloven har du ret til dagpenge i ovennævnte situationer, men i henhold til overenskomsten (barselsaftalen) ydes der løn under orloven, i det omfang den ansatte ikke allerede har benyttet sin ret til løn efter barselsaftalen, og under forudsætning af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion.

Du vil i forbindelse med bevilling af sorgorlov modtage et brev herom og vil blive bedt om at indsende dokumentation til sagen. ​Har du spørgsmål, så kontakt lokal HR.

Hvad skal du gøre?

1. Informer din leder

Du skal snarest muligt informere din leder og lokal HR, såfremt du holder sorgorlov.

2. Bekræftelse på din sorgorlov

Lokal HR udarbejder en bekræftelse på din sorgorlov. Din leder får en kopi af bekræftelsen.

Kontakt

Lokal HR 
hrlokal@sum.dk