Barns sygdom

Du kan få fri med løn til at passe dit barn på barnets 1., 2. og 3. sygedag, samt på hjemkaldelsesdagen når:

  • Hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
  • Forholdene på arbejdet tillader det
  • Barnet er under 18 år
  • Barnet er hjemmeværende, altså bor hos en biologisk forælder eller adoptivforælder

Du skal i forbindelse med barns sygdom tale med din chef, som konkret afgør, om der er noget til hinder for, at der kan holdes fri på barns sygedage jf. sygefraværspolitikken.

Barnets sygedage 

Ved hjemkaldelsesdagen forstås den dag, hvor du får besked om, at dit barn er sygt og har behov for pasning. På hjemkaldelsesdagen har du mulighed for at holde fri med løn efter aftale med din chef i de resterende timer den pågældende dag.

Ved barnets 1. sygedag forstås dagen efter hjemkaldelsesdagen eller den første dag hvor barnet er sygt. Dette gælder uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. 

Ved barnets 2. sygedag forstås den kalenderdag, der er i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag. Tilsvarende er 3. sygedag den kalenderdag, der er i umiddelbar forlængelse af 2. sygedag. Dette gælder uanset om det er en arbejdsdag eller fridag.

Den 1., 2. og 3. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at du fx kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om du ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag. I kan som forældre derfor også dele de tre dage imellem jer, således at du fx holder fri den 1. dag og 2. sygedag, og den anden forælder holder fri den 3. dag.

Hvis barnet fortsat er sygt efter den 3. sygedag, kan du bruge frihed fx ferie, særlige feriedage, omsorgsdage eller afspadsering efter aftale med din nærmeste leder, når arbejdet tillader det.

Hospitalsindlæggelse 

Der findes en række situationer, hvor det er muligt at anmode sin arbejdsgiver om tjenestefrihed på grund af sygdom i nærmeste familie. Se nærmere her: Tjenestefrihed og orlov