Siden efteråret 2023 har koncernens nye ledere i deres første lederjob deltaget på en tværgående lederuddannelse i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Uddannelsen er tilrettelagt og drevet af Koncern Programmer med lån af undervisere fra bl.a. Personalejura og Overenskomster og i tæt dialog med de lokale HR-afdelinger.
Målet er at etablere et fælles grundlæggende kompetenceniveau inden for ledelse i koncernen.
Uddannelsen gennemføres med ca. et hold hvert halve år. Lederuddannelsen består af to kursusdage foruden e-læringsmoduler, som lederen kan gennemføre på forhånd som forberedelse til kursusdagene. E-læringsmodulerne er rettet mod ledere og er udarbejdet af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Uddannelse adresserer emner som kompetenceudvikling, konfliktløsning, personalesager, løn, kommunikation, trivsel og et personligt ledelsesgrundlag, og vil løbende blive udviklet i overensstemmelse med koncernens behov.
