Vi har ændret lidt på arbejdsgangen ifbm. besvarelse af folketingsspørgsmål.
Marilou, som hidtil har taget sig af folketingsspørgsmål, har sagt farvel til ISM efter mange års tro tjeneste. Opgaven overgår dels til ESDH-sekretariatet og dels til Benedicte Duch Vangsgaard, som startede som sekretær for ministeren 1. november.
Arbejdsgange ifbm. folketingsspørgsmål
- ESDH fordeler alm. del ft-spm.
- Benedicte fordeler §20-spørgsmål (mundtlige/skriftlige og spørgsmål ifm. lovforslag, b-forslag mv.)
- Hvis du skal have omstillet et folketingsspørgsmål, skal du tage tag fat i Benedicte (BDV@sum.dk).
Foreløbig folketingssvar
Hvis der er behov for at sende et foreløbigt folketingssvar, er proceduren som følger:
- Foreløbige svar skal godkendes af kontorchefen
- Sagsbehandler sender det foreløbige svar til ESDH-sekretariatet, der oversender svaret
- Sagsbehandler afslutter bestillingen i F2 og laver derefter selv en ny bestilling med den nye frist, så vi i F2 kan holde styr på, hvilke spørgsmål som er besvaret, og hvilke der mangler endelig besvarelse.
Navngivning af folketingssvar
En ensartet og systematisk navngivning af folketingssvarene i F2 er afgørende for overblikket og korrekt håndtering.
Se oversigten i pdf-dokumentet her til højre.
