Job: Processtærk konsulent til Stab, Medier og Strategi

Publiceret 06-12-2023

Har du lyst til at arbejde helt tæt med ministeriets direktion? Har du en god politisk forståelse, gode formidlingsevner, og er du glad for at sætte ting i systemer og struktur, så er det måske dig, vi mangler!

I afdelingen Stab, Medier og Strategi leder vi lige nu efter en ny kollega, der har lyst til at arbejde med direktions- og regeringsudvalgsbetjening og bidrage med overblik over husets mange sagsområder for at understøtte gode beslutninger i den øverste ledelse

Du vil blandt andet beskæftige dig med strategiudvikling og procesoptimering, koordination og kvalitetssikring af sager, der tilgår direktionen, tværgående sagskoordinering med ministeriets øvrige kontorer og planlægning og forberedelse af direktions- og chefmøder.

Afdelingen Stab, Medier og Strategi dækker over Minister- og Ledelsessekretariatet, Regeringsudvalgssekretariatet, Koncernstrateg- og Kultur, Presse og Kommunikation, hvor vi sammen sikrer gode processer op mod departementschefen og ministeren, afvikler den daglige sagsmængde, forbereder til regeringsudvalgene, sørger for direktionsbetjening, har kontakt til Folketinget, de andre ministerier og aktører på sundhedsområdet, koordinerer strategiske udmeldinger, afholder pressemøder og meget mere.  

Vi tilbyder

Du vil komme helt tæt på direktionen i ministeriet, der består af departementschefen og seks afdelingschefer. Du vil samtidig få et unikt indblik i regeringens politiske maskinrum og et mere generelt kendskab til både husets forskellige afdelinger og regeringens dagsordener.

Hverdagen hos os er præget af tillid og samarbejde på tværs af afdelingen, og vi vægter vores kollegaskab og trivsel enormt højt. Selvom tempoet er højt, og der til tider er travlt, gør grin og holdånd hverdagen både sjov og spændende.

Er du interesseret?

Synes du ovenstående lyder spændende, så tøv ikke med at tage fat i teamleder Emilie Christensen (emc@sum.dk eller tlf. 51977880) eller stabschef Rikke Skaarup Schjødt (rsc@sum.dk eller tlf. 22124806).

 Stillingen er også slået op eksternt og frist for ansøgning er fredag den 29. december.

 

 

 

Kontakt

Trine Bargsteen
trba@sum.dk
21332550