I anledning af Indenrigsministeriets 175-års jubilæum bringer vi tre portrætter af garvede kollegaer, der kan bringe en bid af historien med videre. I det tredje og sidste portræt skal vi møde Christine Boeskov, der er valgkonsulent og teamleder i Valgenheden, og som her afliver nogle myter om dét at arbejde med valg.
Den største myte om valg
Det er en torsdag morgen i november, og regnen falder tungt på den anden side af de store vinduespartier på 4. sal i Slotsholmsgade 12, hvor Valgenheden holder til. Sammen med Styrelsesenheden på den anden side af gangen udgør de Kontoret for Demokrati. Selvom der hverken lurer et folketings- eller kommunalvalg lige om hjørnet, er der alligevel nok at se til.
”Vi laver faktisk også noget mellem valgene. Det er svaret på det spørgsmål, jeg typisk får stillet til middagsselskaber,”
siger Christine Boeskov og skyder myten til hjørne.
Hvad laver I så egentlig mellem valgene?
Ud over det valgforberedende arbejde sidder Valgenheden med alt fra borgerhenvendelser til udarbejdelse af nye, større lovforslag.
”Når folk tænker, at et valg bare er noget, der sker af sig selv ca. en gang om året, er det jo fordi, der er rigtig mange mennesker bag kulisserne, som har gjort et kæmpe stykke arbejde. I den proces er det os, der samler alle trådene, så alle aktører ved, hvad der er deres opgave,” forklarer Christine.
Kendetegnende for valgområdet er, at det er et yderst tætreguleret område. Så tæt, at der findes regler for tykkelsen af papiret til stemmesedler. Derfor har kontoret også mange snitflader blandt myndigheder og organisationer, som kontoret jævnlig er i tæt dialog med. Christine fremhæver bl.a. samarbejdet med forskellige handicaporganisationer:
”Det er ret basale ting, som kan hjælpe folk, der har særlige behov. Det kan være en lampe, hvor man kan justere lyset, eller et hæve-sænkebord, så kørestolsbrugere også kan sætte et kryds. Det er rart at opleve, at man kan gøre en forskel. Til folkeafstemningen i juni 2022 var det eksempelvis første gang, vi brugte en overlægsplade, altså en skabelon for svagtseende, så de kunne afgive deres stemme uden at behøve hjælp fra andre. De var kæmpestort for dem.”
Den traditionelle valghandling
Med tiden er der kommet digitale værktøjer til, som understøtter den traditionelle valghandling, og meget af arbejdet rundt om selve valghandlingen foregår nu digitalt. Derfor er mange uforstående over for, hvorfor selve valghandlingen ikke også er blevet digitaliseret.
”Personligt har jeg svært ved at se, hvilke problemer vi kan løse med digitale valg uden at skabe nye problemer. Der er ekstremt væsentlige hensyn på spil, heriblandt stemmehemmelighed, cybersikkerhed og tillid til valgets resultat. Selve valghandlingen er ikke noget, vi kan gøre om. Det er ikke en generalprøve, eller noget vi kan prøve igen i morgen, hvis MitID er nede. Vi har kun én chance, som tæller.”
Fordi der kun er ét skud i bøssen, skabes der også en særlig koncentreret og højtidelig stemning om valgprocessen, ikke kun i kontoret, men også på nationalt plan.
”Jeg oplever, at folk gør sig ekstremt umage, og der er et stort engagement rundt om i Danmark, ikke mindst i kommunerne. Valghandlingen er og bliver noget højtideligt, selvom det typisk foregår i en gymnastiksal.”
Netop højtideligheden peger forskere på som en væsentlig grund til Danmarks succes med enestående høj valgdeltagelse gang på gang. I flere år har Danmark nemlig indtaget førstepladsen over valgdeltagelse, og er kåret som verdensmester i valg ifølge EIP, som er et forskningsprojekt, der måler på valgintegritet ud fra en lang række parametre (se rapporten i boksen til højre).
En af grundene til, at vi har indtaget en så prominent position på listen, er ifølge Christine, at der generelt er tårnhøj tillid til valghandlingen i Danmark sammenlignet med andre lande. Den tillid er bl.a. baseret på en høj kvalitet i valgarbejdet, som er skabt af medarbejdere med fuldt fokus på opgaven, for det er noget vigtigt, man har mellem hænderne. Der er derfor også meget på spil, for hvis tilliden og opbakningen til valgene først falder, så er det svært at bygge op igen.
På skrivebordet lige nu
De seneste måneder har hele kontoret arbejdet på et stort lovforslag til Folketinget kaldet Mosaiklovforslaget. Det hedder det, fordi det består af en masse forskellige elementer, som er en række finjusteringer af valgprocessen. Her bliver der eksempelvis lagt op til en lempelse af reglerne for bedømmelse af stemmesedler, så flere stemmesedler fremover vil blive gyldige. Lovforslaget er blevet behandlet i Folketinget og bliver vedtaget i midten af december i år. Reglerne træder i kraft den 1. januar 2024, men allerede nu er arbejdet med implementeringen i gang, så alt kan være klar til Europa Parlamentsvalget, der løber af stablen den 9. juni 2024.
”Der er et halvt års tid til EP-valget, så i vores optik er det lige om lidt,” tilføjer Christine.
I den interne forberedelsesproces er Valgenheden også i gang med at skrive den omfattende vejledning til alle kommuner, der sendes ud ved hvert valg, hvor de får hjælp til alle aspekter af valget.
”Det er et værk på 150 sider eller sådan noget,” smiler Christine.
En kernefamilie
Om det skyldes mange tidligere sammenlægninger eller de travle perioder med alle mand på dæk, så er der et særligt sammenhold i kontoret, ja faktisk i hele afdelingen.
”Vi er en flok, der rykker tæt sammen i bussen og er lidt som en kernefamilie,” fortæller Christine, som fremhæver tre værdier, der for hende danner rammerne for et godt arbejdsliv. ”Vi gør os umage, vi hjælper hinanden, og vi har det sjovt. Vi har også indført ’valgslik’ i valgperioderne for at holde dampen oppe. Det hjælper til, at man kan løbe ekstra stærkt. I forhold til det kommende Europa-Parlamentsvalg så håber vi på, at der som sædvanlig er nogle gode kolleger i andre afdelinger, som har lyst til at give et nap med i et par uger. Der plejer at være virkelig god stemning om den opgave.”