I anledning af Indenrigsministeriets 175-års jubilæum bringer vi tre portrætter af garvede kollegaer, der kan bringe en bid af historien med videre. Først skal vi møde Henning Elkjær Nielsen, der arbejder i Kommunal- og Regionaløkonomi, og som har set Christiansborg fra en vinkel, som kun de færreste har.
Engang for 36 år siden…
…skulle Henning Elkjær Nielsen finde sit første job som nyuddannet. Egentligt ville han helst være blevet i Aarhus, hvor han havde taget sin uddannelse. Men sådan blev det ikke. I 1987 startede han nemlig i Indenrigsministeriet, og set i bagklogskabens lys, var det nok meget godt.
”På økonomistudiet havde jeg planer om, at jeg skulle være nationaløkonom, men fandt ud af, at det var meget teoretisk. Jeg var mere interesseret i det, man kunne læse i aviserne om kommunaløkonomi. Så det var drømmejobbet jeg fik i Indenrigsministeriet. Selvom jeg jo havde planer om at blive i Aarhus.”
Et ministerium bliver født
Dengang i 1987 var Sundhedsministeriet endnu ikke et selvstændigt ministerie, men blot en afdeling under Indenrigsministeriet. Henning nåede kun at arbejde i det sundhedsøkonomiske kontor i Indenrigsministeriet i én måned, inden Sundhedsministeriet blev oprettet som et selvstændigt ministerium. Det betød, at han nu fik et valg. Ville han blive i Indenrigsministeriet, eller ville han flytte til det nyoprettede Sundhedsministerium? I sidste endte valgte han at blive i Indenrigsministeriet, ligesom de fleste af hans kollegaer i afdelingen. Og her har han stort set været lige siden. Kun en afstikker til Finansministeriet i tre år er det blevet til i løbet af de sidste 36 år.
En minister gør kort proces
Hennings interesseområde er de kommunale og regionale budget- og regnskabssystemer, hvilket er en central del af hans afdeling, fordi grundlaget for styringen af kommunerne og regionerne med service- og anlægsrammer er baseret herpå. Herunder henhører alt fra indsamling af økonomisk-statistiske oplysninger, nøgletal til kommunernes og regionernes momsrefusion. Det er områder, som giver en god kontakt til andre ministerier, kommuner og regioner. Det er altså et ganske essentielt område i dansk politik, men til trods for det – og de løbende ændringer, der sker på området – er det ikke noget, der er stor, politisk bevågenhed om.
Det kommunale budget- og regnskabssystem er et digert værk på ca. 500 sider, dog noget mindre for regionerne. Dette kan blive for meget for selv den mest flittige og belæste minister. Henning fortæller:
”Tidligere havde vi en tradition for, at det var ministeren, der skulle godkende ændringerne, da der er tale om bindende regler for kommuner og regioner. Men under Margrethe Vestager, hvor hun fik disse meget tekniske ændringer til godkendelse, sagde hun, at det gad hun simpelthen ikke se på mere – det er hendes liv for kort til. Så siden da er det bare blevet godkendt på AC-niveau.”
Den bedste start på dagen
Som morgenmenneske starter Henning sin dag tidligt. Dog ikke i ministeriet. Modvilligt fortæller han nemlig, at han først møder omkring kl. 10.00: ”Men så er jeg sædvanligvis også den sidste, der går. Jeg går først kl. 18.00.” Gennem sine mange år i ministeriet, har han fundet ud af at tilrette dagen, så den passer til hans rutiner. Han starter nemlig næsten hver dag med en eller anden form for træning. Det kan være alt fra svømning, cykling eller fitness.
”Med tiden har jeg fundet ud af, at hvis man skal nå at gøre det, man holder af, skal man gøre det først på dagen - ellers er det altid det, der bliver nedprioriteret.”
At dyrke sine aktive interesser om morgenen har den fordel, at han møder frisk på arbejde, fordi han har rørt sig. Og så er der også den bonus, at der er mere plads i svømmehallen og i fitnesscentret i de tidlige morgentimer.
Når Henning sidder og arbejder, er det med udsigt over Slotsholmens tage og Christiansborg tårn. Det er dog ikke kun i arbejdsregi, at Slotsholmen har en central plads, for han kender stedet fra en anden vinkel end de fleste. Han har nemlig svømmet Christiansborg Rundt 11 gange, og han husker den første gang som noget ganske særligt.
”Jeg kan stadig huske den specielle følelse, jeg havde første gang jeg svømmede og kiggede op på Slotsholmen fra vandet. Det er lidt vildt – særligt når man selv arbejder her.”
En foregangsmand
Henning vægter det kollegiale sammenhold højt. Han fortæller ivrigt om, hvordan han i sine unge dage brugte mange af sine fredage over en øl med sine kollegaer.
”Nu kommer jeg til at lyde lidt gammel, men dengang jeg var yngre var jeg rigtig meget til fredagsbar, må jeg indrømme. Jeg prøver stadig engang imellem at drikke øl og tage med til arrangementer – og jeg synes stadig, det er sjovt! Prøv at spørg mine yngre kollegaer!”
Inden vi runder snakken af, reflekterer han over sin tid og fortæller afsluttende:
”Jeg kan huske dengang jeg selv var ung, der deltog de ældre kollegaer aldrig i sociale sammenhænge. Og sådan vil jeg ikke selv ende! Så jeg drikker en øl engang imellem – men ikke hver gang, som det var engang.”