Velkommen her på ISM Intra. Vores intranet er nu gået i luften og bliver automatisk til din nye startside, når du åbner Edge-browseren. Ændringen bliver gradvist rullet ud på vores PC’er i løbet af dagen.
Intranettet skal dels formidle al den praktisk og organisatoriske information, du har brug for i din dagligdag, og dels være med til at fortælle nogle af de historier om hinanden og vores arbejde, som vi ikke altid kommer omkring, når vi mødes i forbifarten.
ISM Intra er den primære skriftlige kanal til intern kommunikation. Så hold øje med intranettet hver dag.
Få en guidet tur
På forsiden finder du en video, som kort introducerer dig til sitet. Resten håber vi du selv har lyst til at udforske, så du hurtigt får en idé om, hvad der ligger hvor. Så bliver det nemmere at bruge fremadrettet.
Vi arbejder stadig på de sidste detaljer på siderne, så hvis du mangler noget, er det formentlig på vej. Men giv os endelig et praj.
Tak til alle, der har leveret indhold og givet sparring undervejs. Vi hører også meget gerne fra alle andre, vi ikke har været omkring, hvis I har feedback eller ideer til indhold.
Får vi en medarbejderoversigt?
Ja, det gør vi, men den er ikke klar endnu. Sammen med HR og Statens It arbejder vi på at få data på plads og oversigten sat op. Det bliver i starten af det nye år.
Indtil da kan du måske have gavn af at bruge oversigten over afdelinger, kontorer og teamledere, som ligger her:

Vi glæder os til at tage ISM Intra i brug sammen med jer.
Venlig hilsen kommunikationsteamet
