Vi er i fuld gang med et indholdsrigt år i Kontor for Etik i Sundhedsvæsenet. Vil du være med?
I kontoret bistår vi med processerne for, at ministeren kan lande politiske aftaler om abort, organdonation og fertilitet – så du vil træde ind i et kontor med mange spændende, politisk højtprofilerede opgaver. Opgaverne kan være betjening af ministeren i forbindelse med bl.a. samråd, Folketingsspørgsmål, lovgivningsarbejde, møder og forhandlinger.
En hverdag hos os er kendetegnet ved spændende og udfordrende arbejdsopgaver, der stiller høje krav til faglighed, nytænkning og selvstændighed i en positiv og uformel atmosfære. Vi er et kontor, som lægger stor vægt på samarbejde og holdånd. Vi kan lide at have det sjovt og støtter op om hinanden og hjælpes ad.
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kig nærmere på opslaget eller kontakt os: Eva Jensen på tlf. 6190 2420 eller teamleder Julie Kolding Olsen på tlf. 2674 9531. Send gerne en sms, så vender vi tilbage.
