Vi glæder os rigtig meget til vi sammen skal løbe og gå til årets DHL i Fælledparken. Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern har i alt 213 hold tilmeldt, så det er rigtig flot!
I lighed med tidligere år har vi en fælles teltplads. I år har vi Telt 55.
T-shirts, startnumre og depeche
Bestilte t-shirts, startnumre samt depeche kan afhentes til hele holdet i følgende tidsrum:
- Fredag den 23. august kl. 9:45-10:45 i mødelokale 6118 på 5. sal Ø.
- Fredag den 23. august kl. 13-14 i glasburet på 5. sal Ø.
- Mandag den 26. august kl. 9-10 i mødelokale 6118 på 5. sal Ø.
Udlevering af madkasser
Holdets DHL-snackkasse udleveres ved vores telt af Sparta. I snackkasserne vil der være 5 drikkekuponer – én til hver deltager på holdet – som kan indløses enten til 1 fadøl eller 1 sodavand per deltager i de store fællesbarer der er placeret flere steder i Fælledparken.
Mad og drikke
Ud over snackkasserne serveres der fælles grillbuffet ved teltet fra omkring kl. 19.00.
Øvrig praktik
Depechen, som man løber med i hånden, er et tykt stykke karton, som man selv skal rulle sammen. Første løber eller en fra walk-holdet skal medbringe depechen til start.
Tidtagningschippen er placeret i depechen og registrerer både holdets samlede tid og individuelle løbetider. Depechen er vedhæftet holdets startnumre og er knyttet til de startnumre, som den er hæftet sammen med.
De første løbere bliver sendt afsted kl. 18. Find jeres starttider via linket her på siden.
Der må kun parkeres cykler i parken på de tilladte områder.
Oprydning
Vi henstiller til, at ALLE sørger for, at der ryddes op i teltet. Affald (rester fra snackkasserne) skal smides i containere lige uden for teltet, mens pap (snackkasserne) skal lægges under skiltet i hver ende af teltet. Vi skal forlade teltet ryddet, så det er klar til ”nye beboere” om fredagen. Sparta står ikke for oprydning, så det er vigtigt, at vi alle bidrager til at teltet er ryddet, når vi går hjem.
Rigtig god fornøjelse til alle!






