Bortfald af store bededag som helligdag

Publiceret 08-01-2024

I starten af 2023 vedtog regeringen lov om konsekvenser for afskaffelsen af store bededag som helligdag. Loven afskaffer store bededag.

Da dit ansættelsesforhold er omfattet af loven, vil store bededag fra 1. januar 2024 være en almindelig arbejdsdag.

Dine ansættelsesvilkår, som gælder for almindelige arbejdsdage, vil herefter ligeledes gælde for denne dag.

Særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder bl.a. ulempegodtgørelse og bestemmelser om frihed i kollektive overenskomster, interne retningslinjer mv. bortfalder samtidig, for så vidt angår store bededag.

For timelønnede

Som timelønnet vil du få din sædvanlige timeløn for de timer, du arbejder på den tidligere store bededag.

For månedslønnede

Som kompensation vil du fra 1. januar 2024 optjene 0,45 pct. af din årsløn, som vil blive udbetalt i form af et løntillæg.

Løntillægget optjenes løbende og udbetales to gange årligt sammen med lønnen for maj og august. Tillægget vil fremgå af din lønseddel.

Får du udbetalt særlig feriegodtgørelse, vil udbetalingen af løntillægget ske sammen med udbetaling af feriegodtgørelsen. I andre tilfælde vil løntillægget udbetales til dig særskilt.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR.

 

HR er forpligtet til at give de enkelte medarbejder besked, derfor er informationen også sendt ud til alle pr. mail. 

Kontakt

Lokal HR 
hrlokal@sum.dk