Har du et godt øje for det sundhedspolitiske og banker dit hjerte for forebyggelsesområdet? Så læs med her.
I Forebyggelseskontoret leder vi i øjeblikket efter en ny kollega til at indgå i vores team, der har sin daglige gang på 5. sal i Havnefløjen.
Som jurist i teamet har du til opgave at sikre det faglige og juridiske fundament i arbejdet med komplekse juridiske problemstillinger og lovudvikling. Kontoret har en bred portefølje af opgaver indenfor forebyggelse, borgerhenvendelser og strålebeskyttelse. Fælles for dem alle er, at problemstillingerne er af stor samfundsmæssig betydning, som skal løses tæt på den politiske dagsorden. Det sker i samarbejde med centrale aktører på området, heriblandt private organisationer, styrelser og andre ministerier.
Forude venter blandt andet det lovgivende arbejde med forebyggelsesplanen målrettet børn og unge samt den kommende revision af EU’s tobaksvaredirektiv og meget mere.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et tværfagligt miljø, hvor ingen dage ligner hinanden, men hvor du er garanteret højt humør og en stærk holdånd. I tæt samarbejde med dine dygtige kollegaer får du mulighed for at udvikle dine juridiske kompetencer i et socialt og professionelt læringsmiljø.
Er du interesseret?
Lyder ovenstående som noget for dig, så tøv ikke med at tage fat i kontorchef Trine Vig Houe (tvi@sum.dk eller tlf. 2087 1752).
Stillingen er også slået op eksternt. Frist for ansøgning er torsdag den 8. februar.
