Pensionsbidrag for medarbejdere omfattet af OAO-fællesoverenskomsten ændres pr. 1. april 2024
Ved overenskomstforhandlingerne 2024 er det aftalt, at alle ansatte omfattet af OAO-fællesoverenskomsten pr. 1. april 2024 får indbetalt 15% i pensionsbidrag uanset alder og tidligere beskæftigelse.
Ændringen har betydning for allerede ansatte, der:
- endnu ikke har ret til pension, eller
- modtager 11,19% pension.
Ændringen sker med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2024 (eller fra ansættelsen, hvis man ikke var ansat pr. 1. april 2024), og vil fremgå af din lønseddel for juli måned.
På lønsedlen, der er tilgængelig i e-Boks ultimo juli 2024, vil ændringen fremgå således:
Medarbejdere, der er i en karensperiode:
Betaling til gruppeliv (løndel 3950 og 8941) lukkes pr. 31. marts 2024, derfor fremgår disse løndele, på lønsedlen, i modsatte kolonner end sædvanligt. Gruppeliv-ordningen lukkes da en del af pensionsordningen er en gruppelivs-ordning. Af lønsedlens side 2 vil indbetalingen af 15% pension fremgå.
Medarbejdere, der modtager 11,19% pension:
Den indbetalte pensionsdel 11,19% trækkes ud og den nye pensionsdel 15% ydes således, at forskellen på kr. 1.449,12 indbetales til SAMPENSION.
Ny mulighed for indbetaling af ekstraordinært bidrag til pensionsordning for medarbejdere omfattet af OAO-fællesoverenskomsten
Med virkning fra 1. april 2024 kan du som medarbejder indbetale en andel af din løn som et ekstraordinært bidrag til din pensionsordning.
Hvis du ønsker at gøre brug af denne ekstraordinære indbetaling, kan dette ske én gang årligt.
Anmodning herom skal fremsendes på mail til koncernloen@sst.dk inden den 1. oktober. Anmodningen skal indeholde følgende:
- Hvor meget det ekstraordinære bidrag skal udgøre i kronebeløb eller procent af den pensionsgivende løn.
- Angiv i hvilken perioden du ønsker den ekstraordinære pensionsindbetaling.
