MUS 2024

Publiceret 05-07-2024

Hvert år skal du og din nærmeste chef holde en medarbejderudviklingssamtale (MUS).

MUS er et redskab til en konstruktiv dialog mellem dig og din nærmeste chef om resultater, opgaver, kompetencer, udvikling, samarbejde og trivsel. Samtalen er en god anledning til gensidig forventningsafstemning. Samtalen skal bidrage til at give dig et klart billede af, hvad der forventes og en konkret tilbagemelding på, hvordan det går. Dine kompetencer og resulter vurderes og drøftes således, at din udvikling bidrager til at nå enhedens og ministeriets mål. På den måde er samtalen med til at give din chef en mulighed for at koble departementets strategiske sigte til dine opgaver, og samtidig sætte retning for din udvikling og trivsel.

Fokuseret MUS i 2024 og ændret kadence for MUS fra 2025
Direktionen har besluttet, at MUS fra 2025 afholdes i 1. kvartal i stedet for i 3. kvartal. Mini-MUS holdes fra 2025 i sensommer/ efterår. Baggrunden for at ændre kadencen for MUS er et ønske om at bruge udviklingssamtalerne mere strategisk til at sætte retning for det kommende års opgaver og mål. For bedst at understøtte formålet vendes den samlede proces for udviklingssamtaler så lederudviklingssamtalerne fremover holdes før medarbejderudviklingssamtalerne.  Som overgang til den nye MUS-kadence i 2025 holdes i august/ september en:

  • fokuseret MUS med alle medarbejdere
  • almindelig MUS med medarbejdere, som ikke tidligere har holdt MUS i departementet

MUS-konceptet
MUS består af 3 dele, som bruges inden, under og efter samtalen. Brugen af materialet tilpasses efter behov. De tre dele er:

  • Samtalens temaer
  • Udviklingsplan
  • Kompetenceprofil

For at få det optimale ud af MUS-samtalen, er det vigtigt, at både medarbejder og leder forbereder sig godt. Det gør du ved hjælp af MUS-værktøjerne her:  MUS (ismintra.dk)

MUS holdes i perioden frem til 20. september 2024.