Ledelsessekretariat er nu fuldtalligt

Publiceret 21-05-2024

Ledelsessekretariat, som blev oprettet tidligere på året, har nu fundet sin endelige konstellation og er blevet fuldtalligt.

Ledelsessekretariatet er forankret i Stab for minister, ledelse og kommunikation og har Emilie Christensen i spidsen. Sekretariatet er søsat med henblik på at styrke den strategiske planlægning og prioritering af sager og politiske forløb på tværs af huset. Derudover har sekretariatet et koordinerende ansvar for betjeningen af ministeren og departementschefen i regeringsudvalgene.

De ekstra kræfter har bl.a. givet kapacitet til at hjælpe fagkontorerne med planlægning og understøttelse i regeringssagsprocessen. Sekretariatet fordeler de interne sager mellem sig, så alle har en konkret kontaktperson til brug for koordinering, planlægning og styring af en sag.

Tøv ikke med at stikke hovedet forbi sekretariatet, hvis I har spørgsmål eller bare noget, der skal vendes.


Få overblik over arbejdet med regeringssager

Til arbejdet med regeringssager har sekretariatet udarbejdet handoutet En god regeringssag – og vejen dertil, som man med fordel kan orientere sig i forud for arbejdet med en regeringssag.

Handoutet indeholder dels en rettesnor for, hvad der sikrer en god proces i arbejdet med en regeringssag, og dels en række temaer om, hvordan vi kan kvalificere arbejdet med en regeringssag.

Orienter jer meget gerne i handoutet før I går i gang med en regeringssag – og så selvom du før har siddet med regeringssager. 

Ledelsessekretariatet består af:

Emilie Christensen 
Marie Deigaard 
Katrine Karstoft Karlsen 
Josephine Mathiessen 
Rasmus Brahe Jespersen 
Rasmus Ettrup Due 
Philip Hadberg 
Bodil Sandholt Lausten 
Christoffer Bjørn Hansen

Kontakt

Emilie Christensen 
Ledelsessekretariatet

EMC@sum.dk 
51 97 78 80