Tid til Mini-MUS

Publiceret 08-03-2024

Det er tid til at planlægge og afholde mini-MUS. Ca. et halvt år efter MUS afholdes mini-MUS.

Formålet med mini-MUS er at gøre status på aftalerne i udviklingsplanen. Er der fremdrift, virker de efter hensigten, og er der behov for justeringer?

Hvis nogle af aktiviteterne ikke forløber, som I havde forventet, bør I drøfte hvorfor, og om der skal tages nye initiativer.

En mini-MUS tager ca. 30 min. 

Følgende punkter vil være relevante i forbindelse med forberedelse af mini-MUS. 

  • Følger I aftalerne i udviklingsplanen? 
  • Hvordan ser det ud i forhold til kompetenceprofilen? 
  • Er der væsentlige forandringer, der gør det nødvendigt at justere de aftalte udviklingsmål/aktiviteter? 
  • Er der nye faglige og personlige mål, som skal understøtte din udvikling?

Medarbejdere der er startet efter afviklingen af MUS, har af gode grunde ikke en udviklingsplan at følge op på. Mini-MUS kan dog fint bruges som en lejlighed til at tale lidt dybere om, hvordan det går med opgaverne og med at komme ind i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Kontakt

Lokal HR 
hrlokal@sum.dk