Snart er det tid til at lukke regnskabet for 2024 og i den forbindelse er det vigtigt at nedenstående frister overholdes.
Overholdes fristerne ikke, vil det betyde at institutionen ikke får udgiften i det rigtige regnskabsår. Hvilket er et problem, både i forhold til afleveringen af et korrekt årsregnskab samt at institutionen måske ikke har budget til udgiften i 2025.
Derudover vil medarbejderne ikke få udbetalt deres udlæg til tiden, og evt. time- og dagpenge samt kørsel i egen bil vil blive indberettet i det forkerte skatteår.
Afleveringsfrister til Koncernløn
|
Afleveringsfrist: |
Udbetalingsdato: |
|
Onsdag d. 4. december 2024 |
Honoraret udbetales ultimo december 2024 |
|
Mandag d. 16. december 2024 |
Honoraret udbetales medio januar 2025 |
|
Fredag d. 10. januar 2024* |
Honoraret udbetales ultimo januar 2025 |
*Dette gælder kun for ICARS og Sundhedsstyrelsens pulje for videreuddannelse af læger og tandlæger.
Anmodning om udbetaling fremsendes som normalt på mail til Koncernløn
Anmodninger, der sendes til Koncernløn i perioden 17. december 2024 til 15. januar 2025, for arbejde der er udført i 2024, vil blive hensat i regnskabet. Du behøver derfor ikke foretage dig yderligere.
Øvrige frister
|
Ledergodkendelse af mTIME |
Fredag d. 3. januar 2025 |
|
Ledergodkendelse af afregninger i RejsUd |
Torsdag den 9. januar 2025 |
|
Ledergodkendelse af fakturaer i SDI/IndFak |
Fredag den 10. januar 2025 |
|
Opkrævning af indtægter |
Fredag den 10. januar 2025 |
|
Periodiseringer/hensættelser |
Torsdag d. 16. januar 2025 |
Vigtigt i forhold til periodiseringer/hensættelser: Hvis du i perioden 11.-16. januar 2025 modtager fakturaer i SDI, vedrørende varer/ydelser leveret i 2024, skal du anmode Koncernregnskab om at periodiserer disse i regnskabet for 2024.
Skriv til Koncernregnskab senest d. 16. januar 2025, vedlæg en kopi af fakturaen samt oplys den ønskede kontering. Ved et større antal fakturaer, kan du evt. i stedet for udfylde periodiseringsoversigt, og fremsende den til KOR. Du finder oversigten i den gule boks.
Hvis du torsdag den 16. januar 2025 fortsat mangler fakturaer fra leverandører, der har leveret varer/ydelser i 2024, skal du senest d. 16. januar 2025 anmode Koncernregnskab om at foretage en periodisering af udgiften. Skriv til koncernregnskab, hvor du oplyser navnet på leverandøren, beløbet ex. moms samt kontering.
