Vi skulle deltage i en stor konference arrangeret af IFES – International Foundation for Electoral Systems – fra søndag den 3. november til og med onsdag den 6. november 2024.

Vi drog afsted et par dage før valget for også at nå at bruge weekenden på at se lidt af byen og dens mange monumenter.

Byen bugner af storslåede bygninger med søjler og udsmykninger i en lidt anden og mere svulstig stil, end vi er vant til i Danmark.

Christine slog følge med vores svenske kolleger, som også skulle deltage i konferencen. Dem kender vi særdeles godt fra vores årlige møde i det nordiske valgnetværk.

Hvad vi lærte om det amerikanske valg

Arrangørerne af konferencen havde sørget for, at de knap 600 deltagere – der kom fra ca. 60 lande fra hele verden – kunne kontakte hinanden, se programmet m.v. via en særlig app. De havde vist ikke stor tiltro til vores evner til at smalltalke med ligesindede valgnørder, for appen tilbød hjælpende icebreaker-spørgsmål som ”Hvis du var en frugt…”.

Konferencen begyndte med en reception søndag aften. Derpå fulgte en lang og spændende dag med 10 timers oplæg og paneldebatter mandag, dagen før valget. Her er lidt om, hvad vi lærte:

Amerikanske valg drives og organiseres af de enkelte delstater på baggrund af den enkelte delstats lovgivning. Det betyder f.eks. forskellige sæt af procedurer for at registrere sig som vælger, forskellige stemmemetoder (brevstemme, elektronisk stemme m.v.), og forskellige krav til, om man skal være forhindret i at stemme på valgdagen for at benytte sig af muligheden for at brevstemme - samt meget andet.

I nogle stater kræves der lægeerklæring eller en vidne- eller notarerklæring vedr. vælgerens identitet, for at vælgeren kan stemme pr. brev, hvorimod alle vælgere i staten Washington (ikke DC) stemmer pr. brev.

Nogle stater tilbyder elektronisk afstemning. The US Election Assistance Commission tester og distribuerer udstyret. Heldigvis – synes vi – stemmer 95 % af amerikanerne på papir eller på maskiner, der sætter kryds på papir. I et politisk miljø med stor mistillid til modstanderne er der set fra en dansk valgadministrators stol en stor fordel i, at stemmerne ikke gemmer sig et sted inde i et system, som almindelige mennesker ikke forstår logikken i eller stoler på.

Tillid til valgsystemet kræver tydelig kommunikation

Ud over præsidentvalget holdes der samtidig valg til Kongressen samt et antal lokale afstemninger i de enkelte stater. Nogle stater tillader 16-17 årige og udlændinge at stemme til lokale valg (f.eks. skolebestyrelsesvalg). Valgmyndighederne rapporterede, at det gav anledning til mistillid, at udlændinge nogle steder fik udleveret stemmesedler.

De mange forskellige regler fra stat til stat og de mange samtidige afstemninger – med forskellige grupper af vælgere – gør det svært for myndighederne at kommunikere bredt til hele befolkningen og uddanne dem i de demokratiske spilleregler ved valgene. I nogle stater vil det være helt efter bogen, at ikke-amerikanske statsborgere får udleveret stemmesedler, mens det i andre stater ville være udtryk for snyd. Det gør det svært at opbygge tillid til systemet.

Og det med at opbygge tillid er blevet en opgave i sig selv. Som den prisvindende journalist og forfatter Anne Applebaum sagde i sit indlæg på konferencen, er faktatjek og statements ikke længere nok for at imødegå konspirationsteorier. Valgmyndigheder kan ikke længere vente på, at nogen anklager dem for noget, men må kommunikere på forhånd for at opbygge tillid og have et offentligt ansigt. Vi skal ”be the face of fair and trustworthy elections”. Vi er ikke bare bureaukrater, der tæller stemmer.

Nogle steder havde de eksperimenteret med videoer om valgsystemet i forskellige stater, både nogle faktuelle og nogle med mere patos. Og erfaringen var, at videoerne øgede tilliden over både statsgrænser og partigrænser. Texanere, der havde set videoer om valgsystemet i Californien, fik mere tillid til valgsystemet i Californien. Videoerne øgede tilliden hos både republikanske og uafhængige vælgere (i lidt mindre grad hos demokratiske vælgere, hvis tillidsniveau ligger højere til at starte med).

I Valgenheden arbejder vi meget med vores kommunikation (ja ja, vi er mange jurister, så alt er relativt...). Vi har et stort fokus på, at både kommuner og vælgerne skal forstå vores vejledninger, info-plakater osv. De amerikanske erfaringer med videoer om valgsystemet gav god inspiration til nye kommunikationstiltag hos os. Vi kan også i en dansk kontekst have gavn af at uddanne vælgerne i at forstå valgsystemet.

Der blev også strøet lidt guldkorn i løbet af mandagen – kald dem bare floskler, men de er ikke desto mindre sande:

• There is no such thing as a perfect election.
• We manage chaos.
• Elections are all about risk mitigation.
• The election officer’s prayer: “Dear God, let the turnouts be high and the margins wide”.
• Man ved, man har gjort det godt, hvis ens navn ikke står i avisen dagen efter.

Valgdagen gav nye perspektiver

Valgdagen tirsdag den 5. november 2024 bød på besøg på tre forskellige valgsteder, et i Washington DC og to i nabostaten Virginia. De mange deltagere i konferencen blev fordelt på et absurd antal minibusser, så vi drog afsted i grupper på ca. 15 personer. På valgstederne fik vi en varm modtagelse. Både de valgtilforordnede og flere af vælgerne var interesserede i at høre, hvem vi var, og de fortalte beredvilligt om, hvordan valget blev afviklet på deres valgsted.

På det første valgsted blev vi udspurgt om vores ærinde og intentioner med besøget af en ældre vælger, som udstrålede en vis autoritet. Han viste sig at være Bob Woodward – den journalist, der afslørede Watergateskandalen, som fældede præsident Nixon i 1970’erne. Det kaldte selvfølgelig på en gruppeselfie.

Det, der slog os mest på alle tre valgsteder, var den lave grad af stemmehemmelighed. Selv om amerikanerne også hylder dette for os helt grundlæggende princip, var det alligevel så som så med hemmeligheden. Stemmeboksene var ikke bokse med gardiner for, som vi kender det fra Danmark, men ofte en række skriveborde eller pulte med en lille afskærmning af pap. Andre vælgere og valgtilforordnede kunne uhindret gå forbi bag vælgeren, og ofte afhang stemmehemmeligheden af, om vælgeren var bredrygget nok til selv at skærme for andres blikke. Det lod dog ikke til at bekymre hverken vælgerne eller de valgtilforordnede.

Valgaften på storskærm

Tre storskærme viste hver sin tv-kanal, for i USA kan man jo ikke bare regne med, at TV’et siger sandheden. En af vores svenske kollegaer havde på et tidspunkt spurgt en amerikaner om, hvilken af USA’s mange nyhedskanaler han selv så. Han var blevet forfærdet og havde forklaret hende, at den slags må man ikke spørge om, for det svarer til at spørge, hvad folk stemmer. Der virker valget mellem DR og TV2 alligevel lidt mindre kontroversielt.

På valgkonferencer taler deltagerne normalt ikke om, hvem vi selv stemmer på. Vi er nysgerrige på værtslandets procedurer, mandatfordelingsregler, valgstedsudstyr og den slags, men vi taler meget sjældent om politik og præferencer. Men på denne konference lå det konstant i luften, at alle krydsede fingre for Kamala Harris, og som aftenen skred frem, blev stemningen mere og mere trykket.

Dagen derpå var det tid til at runde konferencen af. Her stod det i hvert fald klart, at ”the margins were wide”. Uanset om man personligt havde håbet på et andet resultat, er det ud fra en valgfaglig synsvinkel positivt, at Trump vandt så klart, så valget ikke ender med at blive afgjort af retssager. Han vandt både valgmændene og ”the popular vote”, altså fik totalt set (langt) flere stemmer end Harris. The election officer’s prayer var blevet hørt.