En milepæl for life science på vejen mod 2030

Publiceret 18-11-2024

Det har været et langt og godt samarbejde med EM, UM og UFM, som resulterede i lanceringen af den nye life science-strategi.
Den 1. november præsenterede regeringen strategien, som skal sikre, at Danmark skal være en førende life science-nation i Europa til gavn for patienterne, det danske sundhedsvæsen og dansk økonomi. Strategien bygger på de 12 anbefalinger fra Life Science Rådet som blev præsenteret i december 2023.

Life science kontoret har været med i hele processen, og det tætte samarbejde med de andre ministerier har resulteret i noget som virkelig rykker.

Regeringen har i strategien bl.a. lagt op til følgende centrale initiativer:

  • Nationalt Center for Sundhedsinnovation: Udbrede innovative sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet mhp. at forbedre patientbehandling og frigøre arbejdskraft (sundhedsudspillet).
  • Oprettelse af en fjerde Videnskabetisk Medicinsk Komité: Hurtigere adgang til ny behandling (og måske eneste behandling). Målet er, at ansøgninger om fase-1 forsøg skal kunne behandles på 14 dage.
  • Bedre brug af sundhedsdata: Udvikling og etablering af ét kontaktpunkt for sundhedsdata og udvikling af en national analyseplatform, der skal understøtte forskning og innovation til gavn for bedre patientbehandling
  • Udvikling og ibrugtagning af effektive avancerede terapier (ATMP’er): Etablere et nationalt samarbejde på tværs af sundhedsaktører, forskere og industri samt styrke rådgivningsindsatsen.
  • Udbredelse af arbejdsfrigørende løsninger: Afsat pulje 10 mio. kr. til udbredelse mhp. at frigøre arbejdskraft. Samtænkes med innovationscentret.
  • Styrket sundhedsdiplomati og myndighedssamarbejde samt styrket rolle i EU: Styrket indsats for at værne om Danmarks internationale styrkeposition og fremme efterspørgslen efter danske sundhedsløsninger. Og så skal vi være en stærk stemme i EU.

Der er i disse dage politiske forhandlinger om strategien som forventes snart at blive afsluttet.

Og det var blandet andet de her folk, som har stået bag det flotte stykke arbejde: ISM-kolleger fra Life science, Global Sundhed og Lægemidler.