Forbedringer i huset

Publiceret 15-11-2024

Som tidligere udmeldt blev der afsat et budget på i alt 400.000 kr. i 2024 til forbedringer af det fysiske arbejdsmiljø, og vi har siden modtaget forslag fra afdelingerne til konkrete indkøb og forbedringer, som AC-gruppen har godkendt en tværgående prioritering af.

Vi har været rigtig glade for opbakningen til den centrale indmelding, og vi er klar over, at det har taget noget længere tid end forventet, at komme videre, men nu har vi fået prisoverslag på de forskellige ønsker, og der er truffet beslutning om de forbedringer, der skal iværksættes nu.

Oversigt over forbedringer i huset der gennemføres i år

  • Indkøb af 2 kaffeautomater med frisk mælk til SHG 10, stueetagen (køkken ved BESS og Etisk) samt til SHG 12, 3. sal, nordfløj (køkken ved trapperepos).
  • Kaffeautomaten på 2. sal, havnefløjen, der er gået i stykker, bliver i øvrigt udskiftet med en ny automat med frisk mælk af samme model som de automater, som er nævnt overfor.
  • Flytning af 1 muteboks fra SHG 12, 4. sal havnefløj (som er afgivet til MSSB) til SHG 12, 2. sal havnefløj.
  • Indkøb af 1 ny ekstra muteboks til SHG 12, 5. sal havnefløj.
  • Nyt mødelokale etableres i SHG 12, 3. sal nordfløj (fjernelse af en væg + maling af lokalet).
  • Tætning af vinduer indvendigt i SHG 10, stuen i sidefløj mod gården.
  • Basale forbedringer af 2 AC-kontorer (maling og lys)
  • Indkøb af noise cancelling headsets til nedarbejdere i MLS og til medarbejdere i storrum på 5.sal havnefløj (ca. 20 headsets).

Samlet set vil vi med ovenstående have et forventet forbrug på lidt over 300.000 kr. og dermed en rest på lidt under 100.000 kr.

Vi planlægger, at restbeløbet formentligt skal bruges til at anskaffe 2 anlæg til koldt vand m. brus, der skal placeres to forskellige steder i huset. Vi har dog brug for en sidste afklaring af placering og pris, hvilket vi vender retur om.

Når direktionen har taget stilling til departementets budget for 2025, vil vi vende tilbage omkring budget og proces for forbedringer næste år.

Venlig hilsen

Pernille Seaton

Kontakt

Pernille Seaton
Center for Service, Sikkerhed og IT 

pse@sum.dk
25 70 29 68