Ledige pladser på kurser

Publiceret 19-11-2024

Vil du med på kursus, så er der ledige pladser på følgende kurser:

  • Projektleder: Måske du har brug for konkrete projektværktøjer til at stå stærkere i din rolle som projektleder?

    Så kunne kurset Generel Projektledelse måske være noget for dig. Med kyndig undervisning fra Implement får du en helhedsforståelse for de særkender, der karakteriserer projektarbejdsformen, og opnår den rette teoretiske viden og de krævede kompetencer for at kunne varetage projektlederrollen på daglig basis, herunder etablering af projektgrupper og det at lede dem. Både teori og praksis i form af værktøjer bliver afprøvet i projekthverdagen.

  • Grafisk facilitering: Vil du gøre komplekse budskaber enkle og forståelige?

    Så kan du tilmelde dig kurset Grafisk Facilitering. Kurset er for alle medarbejdere, der eksempelvis ønsker, at tilføje Power Point præsentationer en ekstra visualisering, og give dine andre møder et visuelt spark.

  • Sundhedsret: Skal du erhverve et grundlæggende kendskab til Sundhedsrettens almindelige og specielle del? Så er Sundhedsret kurset du skal tilmelde dig. Kurset henvender sig primært til jurister og andre sagsbehandlere.

Du kan altid finde alle vores kurser inde i kursuskataloget Kurser og kursuskatalog og følge linket ind i Campus derfra, og du er meget velkommen til at kontakte os på kursus@sum.dk, hvis du har spørgsmål til kurserne, eller gode idéer til nye kurser.

Kontakt

Koncernprogrammer
koncernprogrammer@sum.dk