Folketingsåret i ISM

Publiceret 01-10-2024

I dag åbner Folketinget og dermed en ny politisk sæson i Indenrigs- og Sundhedsministeriet!

Vi har mange vigtige lovforslag på programmet – se dem herunder og i det kommende lovprogram, som er lige på trapperne.

Der bliver også lejlighed til at høre nærmere om lovforslagene på et husmøde, når vi er på den anden side af efterårsferien. 

Glædelig sæsonstart! 

ISM’s lovforslag 2024/25

  •  Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse 

  • Ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love: Sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol 

  • Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje 

  • Ændring af samtykkemodel for organdonation 

  • Ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet: Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet

  • Ændring af sundhedsloven: Mulighed for forhandling af konfidentielle rabatter i medicintilskudssystemet

  • Implementering af visse dele af EU’s strålebeskyttelsesdirektiv og præcisering af Sundhedsstyrelsens muligheder for tilsyn

  • Ændring af ugegrænsen for den fri abort 

  • Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige 

  • Oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v. 

  • Ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis

  • Ændring af sundhedsloven: Opfølgning på vision for strategisk samarbejde for bedre brug af sundhedsdata m.v. 

  • Modernisering af psykologordningen og sundhedsfaglig autorisation af psykologer 

  • Styrkede patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien

  • Lovgivning om opfølgning på Sundhedsstrukturkommissionen 

  • Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper og fravigelse af tandplejevalg for unge optaget i Kriminalforsorgens institutioner.