Arbejder du også med sundhedsdata? Sundhedsdata fylder stadig mere på dagsordenen – både nationalt og i EU. Derfor er der behov for, at vi i departementet deler viden om vores respektive opgaver på tværs af kontorer.
Ministeriet har derfor etableret Sundhedsdatanetværket, som drives af Patientsikkerhed og Lovkvalitet.
Sundhedsdatanetværket skal være et forum, som giver kollegaer i hele huset mulighed for at sparre om og koordinere sager relateret til sundhedsdata. Netværket skal på den måde bidrage til, at løsningerne på de forskellige opgaver relateret til sundhedsdata bliver bæredygtige på længere sigt, fordi de er tænkt sammen i et større overblik. Samtidig vil der løbende kunne opstå klarhed over de brikker, der åbenbarer sig undervejs.
Det første møde i netværket blev afholdt den 13. september 2024, hvor 15 kollegaer deltog. Vi vil rigtig gerne invitere andre, som kunne finde det relevant at deltage, til næste møde torsdag den 24. oktober 2024.
Ved interesse kan du kontakte Nikoline Marie Werner Isaksen på nmwi@sum.dk eller +45 23 41 42 95.
