Sidste chance: Vær med når ISM løber DHL!

Publiceret 04-06-2025

FRIST FOR TILMELDING ER TORSDAG 12. JUNI KL. 12.00.                                         

Hele ministerområdet løber sammen i Fælledparken torsdag 28. august 2025

Du tilmelder et hold af 5 deltagere til enten stafetløbet på 5 km eller i gåturen på 5 km. 

Hvis du også vil deltage, så gør sådan her: 

  1. Saml et hold på i alt 5 deltagere inkl. dig selv – find t-shirt størrelser
  2. Udpeg en holdkaptajn
  3. Holdkaptajnen tilmelder hele holdet via formularen nederst på siden (og ikke på DHLs hjemmeside) senest torsdag 12. juni kl. 12.00.

Hvad hvis jeg ikke har et hold?

Hvis du ikke kan samle et helt hold, kan du tilmelde dig som enkeltperson. Så prøver vi at samle nogle ekstra hold på tværs af organisationen. Det er selvfølgelig også muligt, at gå/løbe mere end én omgang på samme eller flere hold. 

T-shirts

T-shirts skal bestilles ved tilmelding. Vi tænker på klimaet i år, så løbere, der har t-shirts fra sidste år, som de kan bruge igen, skal ikke bestille en ny t-shirt.

Ved bestilling af nye t-shirts skal man vælge mellem dame- eller herremodel samt størrelse. 

Telt, mad, drikkelse og hygge

Traditionen tro har vi et stort telt i Fælledparken, hvor vi kan samles før og efter løbet.

Omkring kl. 19.30 serveres en stor grillbuffet med masser af det hele, og der vil være en snackkasse til hvert hold, som udleveres i teltet, til én fra dit hold. Du kan købe drikkevarer i parken.
 

Støt dine kollegaer, selvom du ikke selv løber

Du er meget velkommen som supporter og bidrage til den gode stemning, selv om du ikke selv løber eller går. Som supporter skal du ikke tilmelde dig på forhånd.

Vi glæder os til at se jer alle og ser frem til en aktiv og hyggelig aften.

Hep-hep og hurtige hilsner fra
Koncernprogrammer 

Der er lukket for tilmelding. 

 

Kontakt

Koncernprogrammer
koncernprogrammer@sum.dk