HUSK: Renovering af kantinekøkkenet

Publiceret 30-06-2025

Køkkenet i kantinen skal renoveres i sommerperioden, og det giver nogle begrænsninger på, hvad kantinen kan tilbyde, mens renoveringen pågår.

Renoveringen tager i alt 7 uger og vil strække sig over perioden 23/6 – 8/8. Ved at udføre arbejdet hen over sommerferien, håber vi, at det vil være til mindst mulig gene for medarbejderne i ministerierne på Slotsholmen.

Der kommer til at ske følgende ændringer. 

Frokost

  • Fredag d. 20/6 (altså fredagen før arbejdet starter) serveres der udelukkende sandwich i kantinen. Kantinen lukker i øvrigt kl. 13.00.
  • Uge 26 og 32 (altså første og sidste uge) kan der kun købes sandwich. Sandwichene kan købes i kantinen som normalt, men kan ikke spises i kantinen, da den bruges til opmagasinering. Maden skal altså tages med tilbage til egne lokaler eller spises i gården.
  • Uge 27-31 benytter vi alle FM’s kantine. Der vil være det almindelige udbud af mad, og der betales via madbillet (37,50 kr) for en portion. Der betales som normalt via betalingsterminal og med angivelse af, hvilket ministerie man tilhører (så subsidieringen forsat er korrekt). 

OBS: Service må ikke fjernes fra FM’s kantine. Der opsættes engangsservice til de, der ønsker at tage frokosten med tilbage i egne områder.


Mødeforplejning

I alle uger vil der være et begrænset udvalg af mødeforplejning, der består af: Croissant, frugt/grønt i skåle, kage, chokolade, sandwich og luksus smørrebrød samt kaffe, te og isvand.

Det bliver kun det begrænsede udvalg, der kan bestilles i WASP/FoodbyCoor. 

Som udgangspunkt anrettes mødeforplejning på éngangsservice, men vi har flaget for COOR, at der skal benyttes rigtig service til ministermøder.

Har jeres ministerier derudover møder, hvor der er særlige behov (fx repræsentation i forbindelse med EU-formandskabet), kan I tage fat i kantinen på fbc.408@coor.com – så vil de gøre deres bedste for at imødekomme jeres ønsker.

 

Frugt

Som sædvanligt er der ikke frugt i juli måned.

I sidste uge af juni (uge 26) og første uge af august (uge 32) kan der hentes frugt fra buffeten i vores ”normale” kantine.


Vi har forståelse for, at dette vil være til gene for medarbejderne i huset, men renoveringen af kantinen er en bunden opgave, ikke mindst grundet flere påbud fra Arbejdstilsynet. 

Find vej til FM's kantine

Publiceret 19-06-2025

Kontakt

Pernille Seaton
Center for Service, Sikkerhed og IT 

pse@sum.dk
25 70 29 68