Det er vigtigt, at medarbejdere på barsel og forældreorlov stadig føler sig som en del af arbejdspladsens sociale og faglige fællesskab.
Som en konkret indsats i arbejdet med ligestilling i departementet har HR udviklet et koncept til at hjælpe ledere og medarbejdere med at holde en god kontakt og have en god dialog før, under og efter barsel.
Konceptet handler blandt andet om en god forberedelse til barselsorlovens opstart, forventningsafstemning om kontakten under orloven, deltagelse i sociale arrangementer og understøttelse af medarbejderens udvikling. Det nye koncept er også tiltænkt at understøtte en god proces ved de årlige løntillægsforhandlinger og medarbejderudviklingssamtaler.
Du kan finde inspirationsspørgsmål og læse mere om konceptet i boksen ”Læs mere”.
