Vi håber, at du allerede ved, hvad du skal gøre, hvis en ulykke rammer departementet.
Kan du med lukkede øjne placere på et kort, hvor vi alle skal samles, hvis der udbryder brand? Og ved du nøjagtigt, hvor den nærmeste alarmeringsknap, hjertestarter eller førstehjælpskasse er ? 🚨
… Eller stod du også det helt forkerte sted, da Børsen brændte? Og glemte du at få telefon, jakke og nøgler med ud?
Hvis du er i tvivl, har du nok brug for at (gen)læse departementets beredskabsinstruks 👇
Hvor skal jeg gå hen, hvis alarmen går?
Hvis alarmen går, skal du straks gå til samlingspladsen på Christians Brygge. Tag dine ting med – du ved ikke, hvornår du kan komme ind i bygningen igen.
Hvad står der i beredskabsinstruksen?
I beredskabsinstruksen står der, hvem der gør hvad, når ulykken rammer. Du kan blandt andet læse om, hvad vi skal gøre i tilfælde af:
- Brand og evakuering
- Trusler udefra – kemikalieudslip, terror eller voldelige demonstrationer
- Alvorlig akut sygdom eller personskade
- Skade på bygninger eller forsyningssvigt
- Mistænkelig post – bombe eller mistænkeligt pulver
- Bombetrussel
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os i Center for Service, Sikkerhed og IT, sikkerhedsofficer Pernille Seaton på pse@sum.dk – men du kan jo også prøve at udfordre din chefs viden. Alle chefer har nemlig fået udleveret action cards, der gør det nemt at handle korrekt i en kritisk situation.
