Vi glæder os til at se jer til fyraftensarrangementet 6. november, hvor vi sammen kan få lidt inspiration og en snak over en sodavand eller øl.
Vi har jo et temmelig spændende kommunal- og regionalvalg på trapperne. Det ved vi allerede en hel del om her i huset, så vores gæster denne dag skal bidrage med en lidt anden vinkel.
Vi får besøg af Martin Geertsen og Thomas Gyldal, som begge kender kommunalpolitik særdeles godt, og nu bruger deres erfaringer til at nørde kommunalpolitik i Børsen.
Martin Geertsen har siddet i Folketinget for Venstre, bl.a. som sundhedsordfører, og er fhv. medlem af regionsrådet i Hovedstaden og mangeårigt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, heriblandt en årrække som kulturborgmester.
Tomas Gyldal er tidligere S-borgmester – og en af de helt store stemmeslugere – i Herlev og en aktiv spiller på den politiske scene og i Socialdemokratiet.
Oplægget varer en times tid, og bagefter er der mulighed for at blive hængende og snakke videre. Så der skulle være rig mulighed for en inspirerende og hyggelig eftermiddag sammen.
På vegne af direktionen,
Bh. Svend

