Mandag den 29. september 2025 har Apple frigivet iOS-opdateringerne 26.0.1 og iPadOS 26.0.1 samt iOS 18.7.1 og iPadOS 18.7.1, som inkluderer sikkerhedsrettelser.
Statens It har testet opdateringerne, som lukker kendte aktive sårbarheder, og vi opfordrer dig til at opdatere hurtigst muligt.
Modeller
iOS 26.0.1 og iPadOS 26.0.1 er til:
iPhone 11 og nyere, iPad Pro 12,9-tommer 3. generation og nyere, iPad Pro 11-tommer 1. generation og nyere, iPad Air 3. generation og nyere, iPad 8. generation og nyere og iPad mini 5. generation og nyere.
iOS 18.7.1 og iPadOS 18.7.1 er til:
iPhone XS og nyere, iPad Pro 13-tommer, iPad Pro 12,9-tommer 3. generation og nyere, iPad Pro 11-tommer 1. generation og nyere, iPad Air 3. generation og nyere, iPad 7. generation og nyere og iPad mini 5. generation og nyere.
Sådan gør du:
- Sørg for, at der er WiFi-forbindelse og minimum 50% strøm på telefonen
- Åbn Indstillinger
- Åbn Generelt
- Åbn Softwareopdatering
- Start opdateringen
Brugere som har en iPhone/iPad, som er sikkerhedshærdet, skal huske at deaktivere WiFi og Bluetooth efter at opdateringen er gennemført.
