Ministerierne på Slotsholmen er i gang med at indføre et nyt adgangskontrolsystem (ADK) for at øge sikkerheden i bygningerne.
Det indebærer, at der skal opsættes nye kortlæsere på gangene (i hver ende), og at alle medarbejdere på Slotsholmen skal have udleveret et nyt adgangskort, der kan bruges i kortlæserne.
Dette giver samtidig mulighed for, at de enkelte ministerier kan indføre nogle særligt sikrede områder/zoner, hvor adgangen begrænses til ministeriets egne medarbejdere eller til en udvalgt gruppe af medarbejdere i ministeriet.
Der er enighed mellem ministerierne på Slotsholmen om, at det fortsat skal være muligt, at ministeriernes medarbejdere kan bevæge igennem bygningerne. Ministerierne har derfor valgt at indføre den samme type kortlæsere og adgangskort, så bliver muligt at bevæge sig igennem bygningen også ved at bruge andre ministeriers gange. Fremadrettet vil der dog være nogle få sikrede områder f.eks. i Justitsministeriet, hvor gennemgangen begrænses til ministeriets egne medarbejdere.
Der bliver ikke opsat kortlæsere ved kantinen, så man kan altid benytte vejen forbi kantinen, hvis man skal fra bygningen i Slotholmsgade 10 til bygningen i Slotsholmsgade 12 eller omvendt.
Adgang gennem Erhvervsministeriets ministergang og mødegang
Erhvervsministeriet har opsat de nye kortlæsere på deres ministergang og deres mødegang, og kortlæserne vil blive aktiveret tirsdag den 7. april.
Der er bl.a. tale om SHG 10, nordfløjen på 1. sal samt SHG 12, nordfløjen på 2. sal (bemærk det er samme niveau, men gangen ”springer” en etage mellem bygning 10 og 12).
Alle medarbejdere i huset er forsat velkomne til at benytte disse gange, men fra den 7. april vil det kræve, at man bruger et af de nye adgangskort for at få adgang.
Adgang gennem Udlændinge- og Integrationsministeriets gange
UIM aktiverer nu de nye kortlæsere, der er opsat på deres gange. Kortlæserne skal scannes med adgangskortet for at få adgang.
Der vil fortsat være adgang til langt størstedelen af UIMs områder på Slotsholmen for ministerierne og for leverandører med de nye adgangskort. Derimod vil gæster og andre eksterne i højere grad skulle følges rundt.
På UIM’s ministergang skal der udover kortscanning også tastes adgangskode af medarbejdere, der ikke er ansat i UIM.
