Hvis du ikke har tilmeldt dig Brobyggerdagen, så er det nu, du skal slå til!
Du tilmelder dig enten formiddag eller eftermiddag. Du kan frit komme og gå inden for det tilmeldte tidsrum. Tilmelding skal ske efter aftale med din chef.
Sidste chance for tilmelding er fredag den 28. august 2026 kl. 23:59:
Formiddag: https://campus-sum.sabacloud.com/Saba/Web_spf/EU2PRD0084/common/leclassview/class-0038485159
Eftermiddag: https://campus-sum.sabacloud.com/Saba/Web_spf/EU2PRD0084/common/leclassview/class-0038485165
Hvad er det nu Brobyggerdagen er?
Torsdag den 3. september 2026 samles medarbejdere fra store dele af ministerområdet til Brobyggerdag på SSI Campus. Det bliver en dag med faglig inspiration, nye perspektiver og mulighed for at møde kolleger på tværs af ministerområdet. På Brobyggerdagen kan du gå på opdagelse blandt et bredt udvalg af arrangementer og aktiviteter. Du vælger selv, hvad du vil deltage i, og kan bevæge dig frit mellem de forskellige tilbud i bedste folkemødestil i det tidsrum, du er tilmeldt.
Gå på opdagelse i program, arrangementsbeskrivelser og brobyggeroversigtskortet i den lyserøde boks her på siden.
Glæd dig til lækker frokost og kaffe
Kl. 11:15-13:15 er der fælles frokost for alle tilmeldte. Du henter selv din frokost i pladsens Foodcourt. Du kan glæde dig til en lækker frokost, hvor du kan vælge mellem bowls, pasta, pizza, bao buns, indisk mad eller sandwich. Se mere i oversigten over Madudvalg i Foodcourt. Den ligger også i den lyserøde boks her på siden.
Der vil også være kaffevogne på pladsen, hvor du kan hente en god kop kaffe eller te - og du kan selvfølgelig også hente en vandkarton, når tørsten melder sig.
De sidste praktiske informationer
De sidste praktiske informationer, som du har brug for inden dagen, kommer i en nyhed på intranettet nogle dage før Brobyggerdagen.
Vi glæder os til at se dig på Brobyggerpladsen!
