Nedpakning og oprydning i forbindelse med flytning

Publiceret 29-06-2026

Som I ved skal vi flytte fra Slotsholmsgade 10-12 til Holbergsgade 6. Det indebærer, at du skal pakke dine ting ned, så de er klar til flytning. Derudover skal du rydde op på dit kontor, så der kun står møbler tilbage, og alle fællesarealer skal ryddes. 

Der er sat flyttekasser og mærkater på trappereposet på 5. sal i Slotsholmsgade 12 og i stueetagen i Slotsholmsgade 10.

Som udgangspunkt flytter vi ”let”, og det vil sige, at man som udgangspunkt flytter uden møbler fra det tidligere kontor. 

Følgende gælder for nedpakning og oprydning

  • Kontorstol – Du skal tage din kontorstol med til dit nye lokale. Sæt et flyttemærkat på stolen med dit fulde navn og lokalenummeret på det lokale, du skal sidde i på Holbergsgade.
  • Flyttekasser – Du har som udgangspunkt to flyttekasser til rådighed. Den ene kasse er til alt dit IT-udstyr, dvs. skærm(e), tastatur, mus og dockingstation, mens den anden kasse er til papir, bøger, nips og øvrige personlige ejendele, som skal flyttes med.

Husk ikke at pakke det IT-udstyr og det materiale ned, som du skal bruge til at arbejde hjemmefra under flytningen.

  • Private ejendele – Hvis du har private ejendele på dit kontor, f.eks. plakater, billeder, en lampe eller en plante, skal du naturligvis også pakke det ned.
  • Bordlamper – Du skal tage din bordlampe med til dit nye lokale. Du skal blot pakke den ned i en af flyttekasserne.
  • Tavler, mødebord, mødestole, sofaer eller forskellige reoler/skuffer skal ikke flyttes.
  • Kontorartikler – Du må godt medbringe kontorartikler fra dit kontor.  

Udover at pakke dine ting ned skal du også rydde op på dit kontor. Du skal efterlade kontoret fuldt opryddet, så der kun er møbler tilbage, såsom skrivebord, skabe, tavler, mødeborde og mødestole. Det betyder, at alt affald og andre genstande, som du ikke skal have med, skal smides ud. Der vil hurtigst muligt blive placeret store affaldscontainere på udvalgte etager.

Udover dit eget kontor skal fællesarealerne også gøres klar til overdragelse. Det betyder, at eksempelvis køleskabe og fælles opbevaringsområder på kontoret skal ryddes.

Kontorartikler, som du ikke ønsker at medbringe, og som ikke er gået i stykker, skal sættes pænt på plads i kontorartikelrummene på etagerne på Slotsholmsgade 10-12. 

Når du sætter flyttemærkat på flyttekasser og kontorstole, skal du skrive dit fulde navn i blokbogstaver og lokalenummeret på det nye lokale, du skal sidde i på Holbergsgade, på mærkaterne. Det skal være med til at sikre, at alle flyttekasser og kontorstole bliver placeret i de korrekte lokaler på Holbergsgade. Flyttemærkaterne skal sættes på enden af flyttekasserne. 

Der er lagt tomme flyttekasser frem på både 5. sal i Slotsholmsgade 12 og i stuetagen i Slotsholmsgade 10 . I er derfor velkomne til hver at hente 2 flyttekasser her. Der ligger også flyttemærkater på stolen ved siden af kasserne. I opfordres til ikke at tage mere end to flyttekasser pr. person. Så løber vi nemlig tør for flyttekasser.

Når flytningen er overstået, vil vi indsamle oplysninger fra enhederne om, hvad der evt. mangler af møbler. Så vil vi følge op på manglerne ved at hente møbler op fra lageret eller indkøbe nye møbler i det omfang, som er nødvendigt.

Sådan ser du, hvilket lokale du skal sidde i

Alle kontorchefer har fordelt egne medarbejdere i lokaler på Holbergsgade. Du skal derfor kontakte din chef, hvis du ikke ved, hvilket lokale du skal sidde i.

Hvornår skal du have pakket dine ting?

Det er som bekendt ikke alle, der skal flytte samtidig. I tabellen nedenfor kan du se, hvornår du senest skal have pakket dine ting ned.

Det er vigtigt, at tidsplanen overholdes, da flyttemændene allerede er bestilt. Hvis du af den ene eller anden årsag er forhindret i at pakke dine ting, skal du bede en kollega om at hjælpe dig.

Kontor/center

Frist for nedpakning og fuld oprydning  

AC Cecilie + Suh, HR, CSI, Aktindsigt, STRUK, CBV og Folkesundhed

29.  juni

Minister, DC, SR, AC Randi, Ministersekretariatet, Ledelsessekretariatet, Presse og Kommunikation, AC Dorte og CBI

5. august (Bemærk: Hvis du først er tilbage fra sommerferie efter den 5. august, skal du pakke dine ting ned, inden du går på ferie).

 

Spørgsmål til flytteprocessen 
Hvis du har spørgsmål til flytteprocessen, er du velkommen til at kontakte Pernille Seaton (pse@sum.dk) eller Camilla Heering Elong (che@sum.dk).

Kontakt

Pernille Seaton
Center for Service, Sikkerhed og IT 

pse@sum.dk
25 70 29 68