Den 3. september 2026 afholdes der Brobyggerdag – en dag dedikeret til at bringe medarbejdere på tværs af ministerområdet tættere sammen.
Hvad er Brobyggerdagen?
Brobyggerdagen er en dag, hvor man får mulighed for at udvide sit netværk, hente ny inspiration og blive klogere på noget af det arbejde, som vores ministerområde hver dag leverer.
Hvordan foregår det?
Dagen består af faglige oplæg, workshops, talks, rundvisninger, paneldebatter og andre faglige og sociale aktiviteter. Man vælger selv, hvad man vil deltage i og bevæger sig frit mellem aktiviteterne i ægte folkemødestil, for i år foregår det hele på samme sted!
Hvor og hvornår?
Brobyggerdagen løber af stablen torsdag den 3. september 2026 og foregår på SSI Campus, Artillerivej 5, 2300 København.
Deltagelse i Brobyggerdagen er frivillig og skal aftales med din chef. Vi holder jer løbende opdateret med information, og senere offentliggøres program og tilmeldingen åbner. Pladserne vil blive udbudt efter først til mølle princippet – så stay tuned!
