Det er med sorg, vi har erfaret, at Carsten Grage, kontorchef i CPR-kontoret, pludseligt i pinsen er afgået ved døden. Carsten var, indtil CPR-området blev overført til Digitaliseringsministeriet, kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Carsten var ualmindelig værdsat og afholdt som chef. Han havde en ubestikkelig ro, også når sagerne brændte på; han havde et underfundigt lune, knippel gode samarbejdsevner, fordi han altid havde fokus på bolden og få løst sagerne, og han havde en umådelig faglighed, både inden for juraen og det tekniske område.
Carsten vil blive virkelig savnet. Vore tanker går til hans familie og til medarbejderne i CPR-kontoret. Æret være hans minde.
Direktionen og Hans B. Thomsen
