Dit adgangskort skal bæres synligt

Publiceret 13-05-2026

Alle medarbejdere har nu fået udleveret de nye adgangskort og nøglesnore. Det er en del af indsatsen for at styrke den fysiske sikkerhed i departementet.

De nye kort og nøglesnore gør det lettere at identificere, hvem der arbejder i de enkelte ministerier, og hvem der er gæster eller eksterne leverandører. Det kan ses på adgangskortenes og nøglesnorernes farve.

Modsat de tidligere adgangskort og nøglesnore fremgår det ikke direkte af de nye, at de tilhører et bestemt ministerie. Det skal sikre, at uvedkommende ikke kan misbruge et adgangskort, hvis de kommer i besiddelse af det.

Som medarbejdere har vi alle et ansvar!

Du skal altid bære dit adgangskort og den tilhørende nøglesnor synligt, når du bevæger dig rundt i vores bygninger.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt at have adgangskortet i en taske eller lomme og kun tage det frem, når du fx skal ind eller ud – eller printe.

Har du spørgsmål?

Ræk ud til os i Center for Service, Sikkerhed og IT, hvis du har spørgsmål til ovenstående.

Departementets sikkerhedsofficerer Pernille Seaton (pse@sum.dk) og Camilla Heering Elong (che@sum.dk) sidder klar til at hjælpe.

Kontakt

Pernille Seaton
Center for Service, Sikkerhed og IT 

pse@sum.dk
25 70 29 68