God adfærd i det offentlige

Som medarbejder i departementet skal du kende de grundlæggende vilkår og regler for god adfærd i det offentlige, herunder Kodeks VII. Det er afgørende for kvaliteten af arbejdet, og det er afgørende for den tillid, som ministeren og andre kan have til embedsmændenes arbejde.

Kodeks VII beskriver de syv centrale pligter for det arbejde i centraladministrationen, som vedrører rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre. Alle chefer og medarbejdere skal kende og efterleve embedsmandens centrale pligter.