1. Høringsparter
Alle lovforslag skal som altovervejende hovedregel sendes i såvel intern som ekstern høring inden fremsættelsen.
Der skelnes i den forbindelse mellem intern koncernhøring, intern regeringshøring og ekstern høring.
2. Intern koncernhøring
Det er vigtigt, at alle relevante styrelser i ministeriets koncern inddrages i processen så tidligt som muligt, idet det er nemmere at få afklaret eventuelle faglige problemstillinger, inden der tages politisk stilling til lovforslaget. (Det samme gælder i øvrigt for andre relevante kontorer i departementet).
Herudover bør lovforslaget, inden det forelægges ministeren og inden ekstern høring, sendes til (andre) styrelser i koncernen med henblik på eventuel (faglig) udtalelse. Dette er for at sikre, at lovforslaget ikke indeholder elementer, der har betydning for styrelser på ministeriets område, som sagsbehandleren ikke har været opmærksom på.
Høringssvar, der modtages fra vores eget ressortområde, betragtes som koncerninterne og skal således ikke medtaget i den kommenterede høringsoversigt (hvor høringssvar resumeres og kommenteres med henblik på at blive oversendt til udvalget til brug for udvalgets vurdering af lovforslaget). Det er i den forbindelse underordnet, hvornår høringssvaret er modtaget og indholdet af høringssvaret.
3. Intern regeringshøring
Alle lovforslag bør, inden lovforslaget forelægges ministeren og inden ekstern høring, sendes i intern regeringshøring – det vil sige i høring i en række andre ministerier. Det afhænger af indholdet af det enkelte lovforslag, hvilke ministerier der skal modtage lovforslaget i intern regeringshøring.
I oversigten vedrørende intern høring af lovforslag kan du finde en nærmere gennemgang af, hvilke ministerier der bør modtage lovforslag i intern regeringshøring.
Bemærk, at lovforslag som udgangspunkt skal sendes i høring via det pågældende ministeriums departement, selvom det reelt er en underordnet myndighed (styrelse), som lovforslaget har relevans for.
Fx bør lovforslag, der er relevant for politi og anklagemyndighed, sendes til Justitsministeriet (og ikke Rigspolitiet og Rigsadvokaten). Lovforslaget skal ikke samtidig sendes til den underordnede myndighed, idet det pågældende ministerium vil sørge for at høre den underordnede myndighed, hvis det vurderes relevant. Undtaget herfra er dog de styrelser, der særskilt er angivet som høringspart i ovennævnte dokument.
Høringssvar, der modtages fra andre myndigheder på regeringsniveau, betragtes som regeringsinterne og skal således heller ikke medtages i den kommenterede høringsoversigt. Undtaget herfra er dog uafhængige myndigheder, som er nævnt som ekstern høringsparter, jf. lige nedenfor, fx Datatilsynet.
4. Ekstern høring
Det er ikke muligt generelt at angive, hvilke eksterne parter der bør høres over et lovforslag. I almindelighed bør alle organisationer m.v., der praktisk, principielt eller ideelt vil blive berørt af lovforslaget høres. Herudover er der en række eksterne parter på ministeriets område, som altid skal høres.
I den eksterne høringsliste finder du en oversigt over eksterne høringsparter. Oversigten opdateres løbende.
Bemærk, at høringsparter markeret med fed skrift altid skal høres. Bemærk endvidere, at listen ikke er udtømmende, ligesom det kan være angivet, at en høringspart alene ønsker at modtage høringer om specifikke fagområder.
Sagsbehandleren bør i hvert enkelt tilfælde gennemgå listen og udvælge de parter, som det pågældende lovforslag bør sendes i høring hos. Lovforslaget skal således ikke blot sendes i hørings hos alle parter angivet på listen. Hvis sagsbehandleren er i tvivl om, hvorvidt lovforslaget skal sendes til en bestemt høringspart, bør lovforslaget – ud fra devisen "hellere én for meget end én for lidt" – altid sendes til den pågældende høringspart.
De parter, som et lovforslag bliver sendt i høring hos, skal i alfabetisk rækkefølge angives i lovforslaget. Bemærk, at koncern- og regeringsinterne høringsparter ikke skal angives i lovforslaget.
5. Høringsportalen
Alle ministerier har pligt til at lægge følgende dokumenter på Høringsportalen:
Lovforslag:
- Udkast til lovforslag, høringsbrev og høringsliste, når lovforslaget sendes i ekstern høring.
- Modtagne høringssvar (bortset fra koncern- og regeringsinterne høringssvar) til lovforslag og høringsnotat senest når høringssvarene oversendes til Folketinget.
Bekendtgørelser:
- Udkast til bekendtgørelser, høringsbrev og høringsliste, når bekendtgørelsen sendes i ekstern høring.
- Modtagne høringssvar til bekendtgørelser, senest når bekendtgørelsen udstedes.
Formålet med Høringsportalen er at give offentligheden én digital indgang til lovforslag, bekendtgørelser m.v. samt høringsvar, så der skabes mere åbenhed i lovgivningsprocessen.
Sådan får du noget på høringsportalen
6. Fravigelse fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer
Love og bekendtgørelser med direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet skal som hovedregel træde i kraft enten d. 1. januar eller d. 1. juli, og som beskrevet ovenfor skal information om reguleringen på virk.dk senest fire uger før en ikrafttrædelsesdato.
Hvis de fælles ikrafttrædelsesdatoer skal fraviges, skal det godkendes internt i ministeriet. Der sker ved, at du argumenterer for, at fravigelsen er nødvendig i en KC/AC-godkendt mail, der sendes til Sundhedsjura og Lovkvalitet. Kontakt Sabine Godsvig Laursen (sagl@sum.dk) og Flemming Frandsen (flf@sum.dk) om processen.