Indenrigs- og sundhedsministeren er fast medlem af Koordinationsudvalget (KU) og Økonomiudvalget (ØU).
Departementschefen er tilsvarende fast medlem af de forberedende udvalg, hhv. det forberedende koordinationsudvalg (FKU) og det forberedende økonomiudvalg (FØ).
Ministeriets sager til disse og andre regeringsudvalg koordineres i samarbejde med Ledelsessekretariatet.
Sådan arbejder vi med regeringssager
Alle departementets regeringssager koordineres i samarbejde med Ledelsessekretariatet. Derfor er første skridt i arbejdet med en regeringssag at informere Ledelsessekretariatet om sagen.
I oversigten En god regeringssag – og vejen dertil er processen beskrevet i detaljer sammen med en række temaer, du bedes være opmærksom på. Læs oversigten igennem i god tid før du går i gang med en regeringssag.
Kig forbi eller ring til os, hvis vi skal vende en sag, tidsplan eller andet.
Afdelingskoordinatorer for regeringssager
Hver afdeling har en koordinator, som står for at holde ledelsessekretariatet og direktionen opdateret om deres afdelings interne regeringssager.
Når man skal skrive en regeringssag, skal man underrette sin afdelingskoordinator, så det er muligt at planlægge ministerens og departementschefens tid bedst muligt.
