Løn

Rammerne for løn er fastsat i 'Lønaftale for departementet'.

Månedslønnede får udbetalt løn den sidste bankdag i måneden. Du modtager din lønseddel fra Statens Lønløsning med Digital Post. Her vil den blive opbevaret i ubegrænset tid, medmindre du sletter den.

Timelønnede får udbetalt timer ultimo måned, dvs. timer arbejdet i april udbetales ultimo maj osv., så længe mTIME er brugergodkendt inden for de fastsatte frister. 

Læs din lønseddel

Hvis du har problemer med at læse din lønseddel, kan du finde hjælp i Økonomistyrelsens vejledning, der beskriver hver enkelt del af din lønseddel. 

Lønforhandlinger

Lønforhandlinger - eller tillægsforhandlinger - foregår en gang årligt. Læs mere på siden om lønforhandling

Valgfrihed mellem pensionsbidrag og løn

For medarbejdere omfattet af AC-overenskomsten, OAO-fællesoverenskomsten og CO10-fællesoverenskomsten gælder, at det er muligt at få udbetalt den andel af pensionsbidraget, der overstiger 15%. Det kan udbetales helt eller delvist som løn eller indbetalt helt eller delvist af ansættelsesmyndigheden til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen. 

Hvis medarbejderen ønsker udbetaling som løn eller indbetaling til en opsparingsordning i tilknytning til en pensionsordning, sker det på følgende vilkår:

  • Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet.
  • Beløbet er ikke pensionsgivende.
  • Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- og merarbejdsbetaling
  • Indbetaling til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordning sker af beløbet efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.
  • Ansættelsesmyndigheden kan alene indbetale den valgfrie del af pensionsbidraget.

Anmodning herom kan ske én gang årligt og skal fremsendes via mail til koncernloen@sst.dk inden den 1. oktober.

Anmodning skal indeholde følgende:

  • Angiv om udbetalingen skal ske som lønudbetaling og/eller som indbetaling til en opsparing i tilknytning til pensionsordningen.
  • Angiv specifik periode for udbetalingen/indbetalingen.