Statens Digitale Indkøb erstatter IndFak

Publiceret 07-11-2024

Vi er i færd med at forberede implementering af Statens Digitale Indkøb (SDI).

SDI er en ny indkøbsløsning, som er udviklet til at understøtte de statslige institutioners indkøbsprocesser, herunder i stigende grad at tilgodese kravene til gode og grønne indkøb.

Fakturaerne kommer ind i SDI fra den 11. november og driftsstarten bliver den 21. november 2024.

IndFak bliver udfaset og vil fremadrettet blive et arkiv. Du bedes derfor sørge for at behandle fakturaer og kreditnotaer snarest og senest 1. december 2024.

Der vil i den nærmeste fremtid blive afholdt lokale informationsmøder om funktionaliteten i SDI.

 

Hilsen Koncernregnskab