Departementet lukker ned i ugerne 28, 29 og 30 (7. juli - 25. juli 2025). Alle medarbejdere skal som udgangspunkt holde ferie i de pågældende tre uger. Der skal registreres med samtidighedsferie i mTime i de tre uger. Har medarbejderen ikke optjent samtidighedsferie i fornødent omfang, kan der bruges konsulentfridage, afspadseringstimer eller omsorgsdage. Der kan også holdes forskudsferie i op til 5 dage, hvis medarbejderen ikke har andre muligheder.
Hvis særlige forhold (f.eks. EU-formandskabet) gør, at der er behov for, at ferien holdes på et andet tidspunkt, skal det aftales mellem chef og medarbejder.
Der opfordres til at holde lange sommerferier, dvs. gerne 4 og 5 uger.
I de pågældende uger kan der være et behov for et beredskab, og tilrettelæggelsen heraf sker i chefgruppen.
Kristi Himmelfartsdag
Der er lukket dagen efter Kristi Himmelfart fredag den 30. maj 2025, hvor alle som udgangspunkt skal bruger en feriedag (samtidighedsferie), en særlig feriedag, en konsulentfridag, afspadseringstimer eller en omsorgsdag.
Jul og nytår 2025/2026
Der er virksomhedslukket mellem jul og nytår 2025/2026. I perioden skal der holdes fri i 2 arbejdsdage (29. og 30. december 2025). Det betyder, at medarbejderen skal huske at gemme det antal feriedage (samtidighedsferie), særlige feriedage, konsulentfridage, afspadseringstimer eller omsorgsdage, det kræver at holde fri i de 2 arbejdsdage, hvor der er lukket. Herudover opfordres alle også til – i det omfang det er muligt og efter aftale med nærmeste chef – at holde mere fri i forbindelse med jul og nytår.
Arbejdsgiverbetalte fridage
Den 24. december (juleaften), 31. december (nytårsaften) samt den 5. juni (grundlovsdag) er arbejdsgiverbetalte fridage.
Bemærk, at der i de ovennævnte perioder (helligdage, lukkedage mv.) - i lighed med tidligere år - fortsat vil skulle varetages vagtfunktioner bl.a. i MLK, på it-området, opgaver i forbindelse med EU-formandskabet m.v. Der kan efter konkret vurdering være behov for, at der i de ovennævnte perioder også kan trækkes på øvrige af departementets kontorer.
