Aktindsigt holder ikke sommerferie. Derfor er det vigtigt med beredskab til håndtering af høringer i centrene/fagkontorer.
Efter ombudsmandens praksis er der ingen ophold i håndteringen af aktindsigter i ferien. Ombudsmanden har igennem en årrække haft fokus på vores ministerium. Det betyder, at Aktindsigtssekretariatet er bemandet fuldt i sommerferien.
Det er derfor også vigtigt, at der er en bemanding i centrene/fagkontorene i ferien, der kan håndtere høringer fra Aktindsigtssekretariatet, og at fristerne overholdes, så sagerne kommer frem til tiden.
Ombudsmanden skal i slut august modtage ny data fra ministeriet om vores sagsbehandlingstider, og det understreger vigtigheden af, at vi alle hjælpes ad med at løfte opgaven.
