Opsætning af lovforslag m.m. (LexDania)

Både lovforslag (inden fremsættelsen), vedtagne love, lovbekendtgørelser, bekendtgørelser, aktstykker, vejledninger, cirkulærer og cirkulæreskrivelser skal opsættes i Lex Dania editor Eunomia (Eunomia) og frigives i Lex Dania Klient.

Det skal de for at kunne offentliggøres på henholdsvis www.folketingstidende.dk (lovforslag), www.lovtidende.dk (love, lovbekendtgørelser og bekendtgørelser) samt på www.retsinformation.dk (alle de førnævnte samt vejledninger, cirkulærer og cirkulæreskrivelser). Aktstykker sendes til Finansudvalget af ESDH-teamet (esdhfsp@sum.dk).  

Alle forskrifter (lovforslag, bekendtgørelser, vejledninger m.v.) skal sendes i en gennemlæst wordudgave til postkassen lexdania@sum.dk for at blive opsat i Eunomia.

Det er den enkelte sagsbehandlers ansvar at sørge for, at få opsat et dokument i Eunomia, og at det offentliggøres inden for fristerne. 

Der er forskellige procedurer og frister for optagelse i Lex Dania afhængig af, om der er tale om et lovforslag, en vedtagen lov, en lovbekendtgørelse, en bekendtgørelse, et aktstykke, en vejledning eller et cirkulære.

 

Frister for opsætning og offentliggørelse

Lovforslag og fremsættelsestale sendes i wordformat til postkassen lexdania@sum.dk senest om tirsdagen i ugen før fremsættelsen med henblik på at få opsat dokumenterne i Eunomia (1. korrektur). En evt. senere fremsendelse til postkassen skal aftales med Flemming Frandsen.

Der skal være læst grundig korrektur både på lovforslaget og fremsættelsestalen, inden den sendes til postkassen.

HUSK at anføre sagsnummeret i mailen.

Bemærk, at ændringsforslag, som stilles under behandlingen i Folketinget ikke skal opsættes i Eunomia af ISM. Det sørger folketingsudvalget selv for.

Sagsbehandleren har ingen opgaver i forbindelse med offentliggørelsen af en lov, der er vedtaget efter 3. behandlingen i Folketinget.

Lex Dania-brugeren sørge for, at den vedtagne lov oprettes i Lex Dania og anmoder Retsinformation om forhåndsoptagelse. Endvidere sørger Lex Dania-brugeren for, at MLS får de rette udgaver af den vedtagne lov til brug for oversendelse til Kabinettet med henblik på stadfæstelse.

Når loven er stadfæstet anmoder Lex Dania-brugeren Retsinformation om optagelse af loven til offentliggørelse.

Bekendtgørelser, herunder ændringsbekendtgørelser, ikrafttrædelsesbekendtgørelser m.v., sendes i wordformat til postkassen lexdania@sum.dk med henblik på at få opsat dokumenterne i Eunomia (1. korrektur). Der skal være læst grundig korrektur både på bekendtgørelsen, inden den sendes til postkassen.

Bekendtgørelsen skal sendes til postkassen i god tid og senest 2 dage, før bekendtgørelsen skal sendes til Retsinformation til offentliggørelse.

Bemærk, at en bekendtgørelse skal sendes til Retsinformation senest kl. 12.00 to dage inden den skal træde i kraft. Det vil sige, at en bekendtgørelse, der skal træde i kraft på en torsdag, skal sendes til Retsinformation senest kl. 12 om tirsdagen.

HUSK at anføre sagsnummeret i mailen.

Særligt vedrørende bekendtgørelser, der skal træde i kraft den 1. januar

December måned er altid travl for Retsinformation, fordi der er mange love, der skal vedtages inden jul, og der er mange bekendtgørelser, der i den forbindelse skal træde i kraft den 1. januar.

Retsinformation fastsætter derfor hvert år en såkaldt julefrist for optagelse af bekendtgørelser, der skal træde i kraft den 1. januar. Julefristen meldes ud i november måned og fastsættes til en dato medio december.

Det er vigtigt at overholde julefristen, da en overskridelse vil kunne betyde, at Retsinformation ikke kan offentliggøre bekendtgørelsen inden den 1. januar.

Bekendtgørelser, der ikke er godkendt, når julefristen er nået, skal alligevel være sendt til Retsinformation inden for julefristen. I de tilfælde aftales den nærmere proces med LexDania-teamet (se boksen).

Når anordningen er udarbejdet, og processen med Færøerne eller Grønland er afsluttet, sendes anordningen i wordformat til postkassen lexdania@sum.dk med henblik på at få opsat dokumenterne i Eunomia (1. korrektur). Der skal være læst grundig korrektur både på bekendtgørelsen, inden den sendes til postkassen.

Når den opsatte anordning er korrekturlæst, anmodes Lex Dania-brugeren efter aftale med sagsbehandleren om optagelse til Retsinformation. Når anordningen er offentliggjort, sender Retsinformation en PDF til sagsbehandleren til brug for kundgørelse på Færøerne. 

Sagsbehandleren har ansvaret for at videresende forskrifter, som skal gælde for Færøerne, til Rigsombudsmanden på Færøerne med henblik på kundgørelse i Kunngerðablaðið B, påhviler ressortministeriet. 

Vejledninger, cirkulærer, cirkulæreskrivelser og skrivelser sendes i wordformat til postkassen lexdania@sum.dk med henblik på at få opsat dokumenterne i Eunomia (1. korrektur).

Der skal være læst grundig korrektur både på vejledningen, cirkulæret m.v., inden den sendes til postkassen. Det er vigtigt i forbindelse med disse typer af forskrifter, da det er vanskeligere at foretage rettelser i dem end i bekendtgørelser.

Der er ingen særskilt frist for disse typer af forskrifter, da de ikke gennemgår en lovteknisk gennemgang i Retsinformation. De offentliggøres dagen efter, at de er frigivet i Lex Dania Klient.

HUSK at anføre sagsnummeret i mailen. 

Aktstykker sendes i wordformat til postkassen lexdania@sum.dk med henblik på at få opsat dokumenterne i Eunomia (1. korrektur). Brug gerne den skabelon, der er udarbejdet til aktstykker.

Der er ingen særskilt frist for aktstykker, da de ikke gennemgår en lovteknisk gennemgang i Retsinformation. Samtidig med frigivelsen af aktstykket i Lex Dania Klient, sendes det til Finansudvalget. Oversendelsen til Finansudvalget foretages af ESDH-teamet, og det skal i den forbindelse sendes til postkassen esdhfsp@sum.dk.

HUSK at anføre sagsnummeret i mailen.

Kontakt

Send lovforslag m.v. til:
lexdania@sum.dk 

Ved spørgsmål, kontakt:

Flemming Frandsen
 
Patientsikkerhed og Lovkvalitet 

FLF@sum.dk
20 41 16 69