’Organisering’ blev et nøgleord i flere af Kellies observationer, da hun var på praktikophold hos Haderslev Kommune i deres udgående kommunale sygeplejeteam og deres hjemmepleje. Hun var nysgerrig på at se, hvordan det fungerer, når de to faggrupper er sam-organiseret. Hvordan fungerer samarbejdet, og hvordan bruger begge faggrupper sundhedsloven i praksis?
I sit virke på Slotsholmen, mere præcist i kontoret for Velfærds- og Sundhedsanalyse, har Kellie selv haft fingrene i sundhedsloven, eksempelvis da hun var involveret i arbejdet omkring Sundhedsstrukturkommissionen. Da 61-85 % af sundhedslovsindsatserne udføres af sosu’er, mens den resterende del udføres af sygeplejersker, virkede Haderslev Kommunes organisering som det helt rigtige sted at gøre sig erfaringer.
De to praktikdage bestod af en dagvagt med en sygeplejerske, et møde med en vagtplanlægger og en aftenvagt med en social- og sundhedshjælper. På vagterne fulgte Kellie med fra borger til borger og så personalets rutiner. Hun bemærkede, hvor stor en rolle remedier som støttestrømper og badestol kunne spille. På den måde fik hun en meget mere konkret forståelse af nogle af de abstrakte kategorier, som hun under arbejdet med Sundhedsstrukturkommissionen havde kigget på gennem tal. Hvad dækker 'hjælpemidler' egentlig over, havde hun før studset over, da hun sad foran computerskærmen. Nu har hun set grejet blive brugt i aktion.
Snitfladen mellem sosu’ere og sygeplejersker fangede hendes opmærksomhed. Hun bemærkede, at det havde en betydning, at begge faggrupper var på samme matrikel.
"Jeg oplevede en høj grad af uformel sparring og erfaringsudveksling på tværs af faggrupper. Samarbejdet indenfor faggrupperne spillede dog også en rolle. En af dagene stødte jeg på en borger med en sjælden sygdom. Fordi der var to sygeplejersker til rådighed kunne de sammen diskutere sygdomsbilledet. Deres fælles sparring kom tydeligvis situationen til gode."
Personalet hjalp også hinanden på andre måder: Blandt andet var der en indforståethed omkring, at de fleste gerne ville følge de samme borgere, og derfor ”byttede” de ofte en borger eller en vagt for at få det til at gå op. Her hæftede Kellie sig både ved samarbejdsvilligheden men også ved den relationelle betydning, det tilsyneladende havde for personalet at være med de samme borgere.
Kellie observerede også, at dokumentation var helt essentielt for samspillet mellem faglighederne. Et fænomen man ellers ser angrebet i medierne og offentligheden. Men her stod vigtigheden frem. Kellie fortæller:
"Ingen har jo det fulde overblik over en patients forløb. Det er eksempelvis vigtigt at kunne videreformidle, at der er sket en ændring i helbredet hos borgeren Inge. Dermed ikke sagt, at alle former for dokumentation fungerer godt, men jeg har set, hvordan vigtig viden bliver til et værktøj, når det rejser fra én fagperson til en anden."
Udover at give nuancerede svar på flere af Kellies faglige spørgsmål, oplevede hun også at få en mere personlig værdi ud af praktikken. Det gjorde først og fremmest indtryk at se jobglæden blandt personalet, der som faggruppe ofte fremstilles i medierne som meget utilfredse eller ligefrem i brancheflugt. Selvom der er udfordringer, ser personalet også fordele ved deres arbejdsgange. Kellie husker især deres tilknytning til de borgere, de fulgte, og taknemmeligheden hos borgerne, som satte pris på den hjælp, de fik.
Overordnet set har Kellie fået en bedre fornemmelse for, hvordan personale på tværs af faggrupper koordinerer arbejdet imellem sig, og hvad der betyder noget for dem. Hun bemærker afsluttende: ”Når vi til dagligt i mit arbejde taler om velfungerende organisering, så kan jeg pludselig se snitfladerne for mig.” Haderslev Kommunes organisering af sundheds- og plejepersonalet har altså givet slotsholmer-relevant stof til eftertanke.
Har du været i praktik, og har du lyst til at dele din oplevelse? Skriv til HRlokal@sum.dk, så kontakter vi dig.
